Jeg har i længe haft en spekulation som går på at Mahayana buddhismen går efter den fuldkomne oplysning. Og kan så tænke mig til at de to andre betegnelser i de 3 fartøjer (arhatte og pratyekabuddha) ikke går efter en oplysning ? Men forståelsen af hvad de så vil opnå og hvad for idealer der er deres kan jeg ikke finde ud af , for når jeg finder læsestof synes jeg det minder om en slags oplysning de opnår

Og som jeg forstår er de to kurve den tidlige buddhisme efter shakymuni ? Men han fandt jo netop ud af at oplysning kunne opnåes af alle ? så hvorfor er det ikke den fuldkomne oplysning der bliver stræbt efter ..
Nogen der kan hjælpe, ved ikke om jeg er helt ude hvor jeg skulle have badevinger med
gassho Rasmus-Metta til alle herfra
Noe vi alltid bør ha i bakhodet når vi leser om slikt, er at mahayana var en ny form for buddhisme som oppsto i konkurranse med de tidligere skolene. Og da var det viktig med en markedsføring som kunne overbevise publikum om at det nyeste tilbudet var bedre enn de gamle. Dette ble gjort med subtile og mindre subtile midler. Et av de mindre subtile var å tilby det nyeste og siste skrik i fullkommen opplysning, som naturligvis måtte presenteres som bedre enn de som allerede fantes på markedet.
Når vi vet dette, kan vi ta slike påstander om at "Æ da, bæ da, min opplysning er mer fullkommen enn din, så!" for hva de er, og ikke henge oss opp i dem.
Personlig tror jeg det er gode muligheter for å nå frem til oppvåkning innenfor flere forskjellige skoler og tradisjoner, hvis man praktiserer sin vei med flid.