
Ethvert mennesker fortolker virkeligheden på deres egen måde.
Her er min fortolkning af tomhed.:
Tomhed er når, intet er i mit sind.
Faktisk er tomheden, så stor, at jeg ikke er bevist om, der intet er.
Mit ego er væk, alt er væk...Det er nemlig ikke begyndt endnu..
Fra Tomheden kan pluselig komme færdigpakkede ideer, som "bare" skal
gøres til fysisk virkelighed, når jeg får tid. Hvis jeg ikke realisere ideerne bliver
de ved med, at være i mit sind, når jeg virkeliggør mine ideer, for så er det nemmere, at
blive tom næste gang og så vil jeg endnu hurtigere, få en ny ide, der skal realiseres
og gør mig endnu mere tom, når den er blevet realiseret.
Gradvist bliver jeg mere hel og fri og de mange barnlige ideer, som kræver min
opmærksomhed og, som kan give mig hovedpine, får den opmærksomhed og
anderkendelse, som kun børn kan kræve af deres forældre.
Så kommer jeg hele tiden tættere på lyset og friheden ved kun, at være og
kun blive i tomheden, som vil bringe mig videre på vejen mod oplysning....
