Dharmaens tre segl

[Gert]

En ting der rumstere oppe i mit hoved ( og har rumsteret længe!) og som jeg igen er stødt på inde på Shomons side, der fortæller om Dharmaens tre segl:

Ved godt, at denne tekst er taget ud af en længere sammenhæng, men dette er ligesom essensen af det:


Dharmaens tre segl siger bl.a. :
"Heraf følger også, at det er uhensigtsmæssigt at knytte sig til ydre fænomener, fordi vi så vil skabe smerte for os selv, når de uværgeligt forandres eller forsvinder. Lykken findes der, hvor vi erkender og accepterer altings foranderlige natur. Så kan vi tillade os selv at nyde livets flygtige fænomener, uden at skulle gennemleve smerten, når vi skal skilles fra dem."


Dette må vel også gælde for de personer, man tilbringer sin tid med og har stor kærlighed til? Her mener jeg feks ens kære; kone, børn, kæledyr, nære venner osv.

Kan det overhovedet lade sig gøre, at undgå at skabe smerte og lidelse for os selv, idet vi feks. lever i et ægteskab og netop knytter meget tætte bånd til ægtefælle/kæreste og børn/kæledyr mm?

Det er da enormt svært, at man som buddhist burde leve efter disse doktriner, som bl. a. Dharmaens tre segl fortæller OG samtidig undgå at knytte sig (for meget?) til  bl.a. ens kære. 

 

[Kaido]

Kyoshin, tak for sidst.
Det er også nogle tanker jer har haft et stykke tid. Hvis vi skal følge de 3 segl, skal vi undgå lidelse, altså tilknytninger til alting. Skal vi så som buddhister frasige os vores familier og kære for at leve uden lidelse? Hvis vi alle gjorde det, så ville menneskeracen vel til sidst forsvinde, er det det der er meningen? Jeg er en smule forvirret.

[Shomon]

Nej, det er ikke meningen at vi skal vende os bort fra verden! Men det kunne måske være en god ide at forholde os til verden SOM DEN ER, i stedet for sådan som vi ønske den var. Det ville være dejligt hvis dem vi elskede ville være så venlige at forblive som de er; dejlige, søde - og i live. Sådan er verden desværre ikke indrettet, så måske gør vi det nemmere for os selv at acceptere livets vilkår?

Det er muligt at elske uden at låse sig selv fast i en ide om, at denne kærlighed er evig. Alting forandres, og når vi virkelig indser det, bliver vi i stand til at elske endnu mere intenst, netop fordi vi ved at det kun er lige nu.

[Gokai]

Hejsa
Som jeg forstår det skal vi stoppe med, at give lidelse.
Selv når vi har lært det vil det jo ikke afholde andre mennesker, for at give lidelse.
Det kræver virkelig, at vi lærer os selv, at kende på et meget dybere plan.
Præsterne må være de bedst kvalificerede til, at råde os.
Jeg kan forestille mig, at det noget vi kan arbejde med når vi kontemplere.

[Doshin]

Hvem har skrevet/sagt at vi skal afstå fra nydelse, for at undgå lidelse ? Jeg hørte for nyligt, en sætning som har mange gode pointer:

 " Suffering is what you experience, when you want to avoid pain "

Jeg tror man skal skelne mellem smerte og lidelse. Det er en smerte at miste noget/nogen man er glad for, det kan ikke undgås. Men den lidelse vi selv skaber, ved at bekymre os om en kommende smerte, eller en tidligere smerte, det er den lidelse vi kan undgå.

Smerte er smerte, det kan ingen gøre noget ved. Men bekymring over mulig fremtidig smerte, ærgrelse over tidligere oplevet smerte; det er Mara's pile, som vi selv lader os ramme af.

Passivitet/apati/inaktivitet er jo også en besluttet handling; er det en vis handling der fører mod oplysning ?

Gassho
Thomas

[Doshin]

Kyoshin, tak for sidst.
Det er også nogle tanker jer har haft et stykke tid. Hvis vi skal følge de 3 segl, skal vi undgå lidelse, altså tilknytninger til alting. Skal vi så som buddhister frasige os vores familier og kære for at leve uden lidelse?

Tilknytning er vel en illusion om, at noget er varigt. Den illusion vil give lidelse, hver gang du tænker på at "intet varer evigt".

Så man kan vel godt blive i sin familie, man skal bare lade være med at tro det er varigt/konstant; for så er man afhængig af den illusion, og det vil skabe lidelse.

Ved ikke om det gav mening, det er lidt svært at formulere i dette fattige medie...

Gassho
Thomas

[Yoren]

Spændende debat!
Gad vide om vi ville fravælge børn, når vi ved hvor meget potentiel lidelse et forældreskab medfører...?
Nej, det tror jeg ikke vi ville! Ligesom de fleste ikke fravælger andre fantastiske, smukke, givende og udviklende ting i deres liv blot fordi de også indebærer en risiko for dukkha. Sådan er livet - børn, ægtefæller, venner, kæledyr o.s.v. er noget vi vælger at fylde vores liv med fordi det giver mening og glæde for os.
Når man ser sit barn lide, og man ønsker at man kunne tage al dets lidelse, at man virkelig kunne blive syg, dårlig, invalid, og dø i stedet for - er det så ikke kimen til en bodhisattva vi ser. Når vi udstrækker de rene følelser vi nærer for vores børn til alle levende væsner, fordi vi forstår sandheden om al lidelse ved at være tæt på vores børns lidelse, er det så ikke netop der vi virkelig befinder os på Buddhaens vej.

[Shomon]

Spændende debat!
Gad vide om vi ville fravælge børn, når vi ved hvor meget potentiel lidelse et forældreskab medfører...?
Nej, det tror jeg ikke vi ville! Ligesom de fleste ikke fravælger andre fantastiske, smukke, givende og udviklende ting i deres liv blot fordi de også indebærer en risiko for dukkha. Sådan er livet - børn, ægtefæller, venner, kæledyr o.s.v. er noget vi vælger at fylde vores liv med fordi det giver mening og glæde for os.
Når man ser sit barn lide, og man ønsker at man kunne tage al dets lidelse, at man virkelig kunne blive syg, dårlig, invalid, og dø i stedet for - er det så ikke kimen til en bodhisattva vi ser. Når vi udstrækker de rene følelser vi nærer for vores børn til alle levende væsner, fordi vi forstår sandheden om al lidelse ved at være tæt på vores børns lidelse, er det så ikke netop der vi virkelig befinder os på Buddhaens vej.

Kunne ikke være mere enig - smukt udtrykt!