Organdonation og buddhisme

[Gert]

Organdonation og buddhisme...er det to uforenlige ting?

Jeg vil gerne høre, om der findes svar på hvorledes man forholder sig mht organdonation som buddhist? Jeg har for mange år siden taget stilling til organdonation og, det skal ikke være nogen hemmelighed, tilmeldt mig fuld organdonation. Nu er jeg så kommet i tvivl, om det er det rigtige at gøre, når man er buddhist? Vil det kunne have indflydelse på genfødslen?

Hvis jeg tænker nærmere over det, så er det vel egentligt at udmærket udtryk for at give dana, med sine organer, der evt. kunne gøre nytte for at andet menneske...og dermed på en måde blive "genfødt" på denne måde?

Omvendt kunne det måske have nogle andre og langt større uetiske konsekvenser, hvis man følger den buddhistiske skik? Og hvad med den buddhistiske begravelse, sådan rent praktisk, når/hvis man har givet sine organer væk? Vil det være muligt at gennemføre?

[Yoren]

Tusind tusind tak for at stille det spørgsmål, Kyoshin!
Jeg har selv gået og rumlet med præcis den problemstilling et godt stykke tid (hvad jeg er kommet frem til er ikke så sikkert endnu). Det vil derfor glæde mig rigtig meget at få det belyst af de som ved mere!!

[Seicho]

Hmm, jeg mener at have læst om emnet i Sogyal Rinpoches bog Den tibetanske bog om livet og døden. Han skriver noget om at selv om organdonationen kan forstyrre den afdøde (da liget jo helst skal ligge uforstyrret i 3 dages tid eller sådan), så vil de meritter man får fra at have givet så livsvigtige ting som organer til mennesker, der har brug for det, kunne opveje de forstyrrelser og derfor ikke spænde ben for en hensigtsmæssig genfødsel.

Hvis det altså var sådan noget i gik og tænkte på 

[Gert]

Hmm, jeg mener at have læst om emnet i Sogyal Rinpoches bog Den tibetanske bog om livet og døden. Han skriver noget om at selv om organdonationen kan forstyrre den afdøde (da liget jo helst skal ligge uforstyrret i 3 dages tid eller sådan), så vil de meritter man får fra at have givet så livsvigtige ting som organer til mennesker, der har brug for det, kunne opveje de forstyrrelser og derfor ikke spænde ben for en hensigtsmæssig genfødsel.

Hvis det altså var sådan noget i gik og tænkte på 

Det var bla. sådan noget jeg gik og tænkte på.  :   Og som du skriver, så skal ens afdøde krop ligge i x antal dage efter døden ( 7 tror jeg nok)...men hvis jeg dør i morgen ved et trafikuheld feks, så har jeg et donorkort på mig, der fortæller at de må bruge alle "reservedele".  Vil det konflikte i det videre forløb mht en buddhistisk begravelse, både praktisk og etisk og er der mon forskel på den tibitanske og japanske måde at anskue tingene på?

[Shomon]

Hmm, jeg mener at have læst om emnet i Sogyal Rinpoches bog Den tibetanske bog om livet og døden. Han skriver noget om at selv om organdonationen kan forstyrre den afdøde (da liget jo helst skal ligge uforstyrret i 3 dages tid eller sådan), så vil de meritter man får fra at have givet så livsvigtige ting som organer til mennesker, der har brug for det, kunne opveje de forstyrrelser og derfor ikke spænde ben for en hensigtsmæssig genfødsel.

Hvis det altså var sådan noget i gik og tænkte på  

Det var bla. sådan noget jeg gik og tænkte på.  :   Og som du skriver, så skal ens afdøde krop ligge i x antal dage efter døden ( 7 tror jeg nok)...men hvis jeg dør i morgen ved et trafikuheld feks, så har jeg et donorkort på mig, der fortæller at de må bruge alle "reservedele".  Vil det konflikte i det videre forløb mht en buddhistisk begravelse, både praktisk og etisk og er der mon forskel på den tibitanske og japanske måde at anskue tingene på?

Seicho har givet et godt bud på de overvejelser man kan gøre sig. Der er ingen 'regler' omkring organdonation; det er noget hver enkelt må finde frem til på egen hånd. Selv har jeg registreret mig som donor hvis mine børn giver tilladelse til det - jeg vil gerne give det af min krop som evt kan bruges, men ikke hvis det medfører for voldsom sorg for mine efterladte (ud fra en lavpraktisk betragtning om, at hvis de sørger for voldsomt vil det givetvis forstyrre min dødsoplevelse... egoistisk til det sidste!).

Jeg vil prøve at grave en artikel op fra Peter Harvey om organdonation, som måske kan give yderligere inspiration - fortsættelse følger (og hører I ikke noget, er jeg gået tabt i biblioteket...).

[Shomon]

Jeg har prøvet at affotografere de relevante afsnit fra Peter Harveys artikel 'Coming to be and passing away'. Den fulde artikel kan ses i Buddhist Studies Review 18, 2 (2001) og det kan man meget vel få brug for, da kvaliteten er virkelig ringe!

[Shomon]

...her kommer resten:

[Gert]

Tak for svar og info Shomon...desværre nægter mine øjne at læse de uploadede filer og det bliver kun værre, når de forstørres 

De artikler du henviser til, er det en bog, der findes i biblioteket?

[Shomon]

Nej, det er et tidsskrift. Kan bestilles online, hvis du googler det.

[Kosei]

Nu har jeg ikke læst de postede artikler da de er lidt svære at se:) Men jeg vil kaste noget ind i diskusionen. Der er taget fra Brahma Net Sutraen hvor vi har vores foreskrifter fra. Det er plukket ud af en sammehæng og  det er altid farligt det ved jeg.

" Morover a Bodhisattva monk should be willing to sacrifice his body and limbs for starving beasts and hungry ghosts [as the ultimate act of compassion in rescuing sentient beings]."

Det er selvfølgelig nok også ment i mere overført betydning som at vi skal være parat til at ofre os selv for at redde andre levende væsner, men kunne man måske tænke det lidt mere håndgribeligt også som i situationen med organgdonation?

Kosei

[Shomon]

Jeg synes godt man kan tage dette citat fra Brahma Net Sutraen til at understøtte organdonation. Når vi anbefales at give alt, selv vores krop, mens vi er i live, hvor meget mere må dette så ikke gælde efter døden? Du kan i øvrigt finde samme ide flere steder: i Shantidevas Bodhicaryavatara fx, og - i en lidt anden form - i Suvarna-prabhasottama Sutta, hvor Gotama (i en tidligere inkarnation) ofrer sin krop til en sultende tiger.

[Kosei]

Man kan ikke beskylde mahayana-buddhismen for at være uden drama

[Kåre]

Da jeg leste om 'organ donation', ble jeg sittende og tenke over hvem jeg skal donere mitt orgel til ...

[Shomon]

Da jeg leste om 'organ donation', ble jeg sittende og tenke over hvem jeg skal donere mitt orgel til ...

Tendai sanghaen, naturligvis - hvis det kan overdøve os under shomyo 

[Gert]

Da jeg leste om 'organ donation', ble jeg sittende og tenke over hvem jeg skal donere mitt orgel til ...

Tendai sanghaen, naturligvis - hvis det kan overdøve os under shomyo 

Der er INTET, som kan overdøve Kosei på konkylie!