Zen buddhistisk "digt"

Jeg faldt for mange år siden over en tekst der bare stod som "Zen buddhistisk digt" og ville høre om der er nogen der kender det og hvor det stammer fra?

Den Store Vej er ikke vanskelig
for den der ikke er forudindtaget
Når både kærlighed og had er fraværende
bliver alt klart og utilsløret
gør dog den mindste forskel
og jord og himmel er lysår fra hinanden
Hvis du ønsker at kende sandheden
så vær ikke for eller imod noget
at sætte noget du kan lide
op mod noget du ikke kan lide
er sindets sygdom
Når den dybe mening der er i tingene
ikke er forstået så forstyrres
sindets oprindelige ro
uden grund

Vejen er fuldkommen
som det uendelige rum
intet mangler og intet er overflødigt
Det er på grund af at vi vælger
mellem at tage imod og at afvise
at vi ikke ser tingenes sande natur
lev hverken i ydre tings forviklinger
eller i en indre følelse af tomhed
vær klar i tingenes enkelhed
så vil forkerte anskuelser forsvinde af sig selv
Når du prøver på at standse for at opnå ro
vil selve anstrengelsen
fylde dig med uro
Så lang tid du befinder dig
i den ene eller anden ekstrem
vil du aldrig kende Enheden

De som ikke lever på Den Enkle Vej
fejler i både aktivitet og passivitet
bekræftelse og benægtelse
at sige tingene er virkelige
eller er tomme
er at gå glip af deres realitet
Jo mere du taler om og tænker på det
jo længere flakker du fra sandheden
Stop talen og tanken
Og der er intet du ikke vil være i stand til at vide.........

.....søg ikke efter sandheden
men stands det altid at sku have mening