Livet er kortvarigt som en vandboble. Vi vil gerne leve længe, men hvad er formålet med det?
Vores menneskelige liv er meget dyrebart, men ofte lader vi de destruktive følelser styre det. Vi kan også bruge vores liv til at vise medfølelse og omsorg. Hvis man lader de forstyrrende følelser dominere sit sind, hvilket resultat oplever man så? Harmoni eller disharmoni?
Hvis ikke vi forsøger at opnå harmoni, spilder vi vores kostbare menneskeliv.
Døden er uvis. Vi ved ikke, hvornår vi skal dø, og vi udskyder tit at praktisere: Det kan jeg gøre senere, der er tid nok, jeg lever sikkert, til jeg bliver firs.
Når døden så kommer, hjælper de materielle ting os ikke. Tværtimod, de forårsager en masse forstyrrende følelser. Hvis man for eksempel har sparet en masse penge op, vil man måske ærgre sig og tænke på, hvorfor man ikke kan tage de penge med sig, når man dør.
Den rigdom vi kan tage med os til det næste liv, er alle vores gavnlige handlinger, der ligger som karma i bevidstheden.
Der er nogle, der tror, at man skal isolere sig og sidde og meditere hele dagen for at kunne praktisere dharma. Det kan man også godt gøre, hvis man kan kontrollere sit sind.
Men det er ikke at sidde pænt og meditere, hvis ens sind er gået ned på Bodegaen! Det man virkelig mediterer på, det er Bodegaen. Selv hvis man arbejder på en bar, kan man samtidig godt praktisere generøsitet og medfølelse. Kroppen er travlt optaget, men sindet er konstruktivt. Det er ens sind, der er afgørende for, hvilke muligheder man har.
Sanserne kan også virke forstyrrende, fordi man ser ting uden at forstå dem i dybden. Man kan ikke se en persons kvaliteter med det fysiske øje. Buddha siger ikke, at vi ikke skal nyde livet. Men prøv at nyd det på en dybere måde! I morges var det dejligt solskin, men nu er det regnvejr og hvad så?! Livet er foranderligt.
Hvis noget tøj er snavset, må man vaske det for at se, hvad der gemmer sig under snavset. På samme måde kan man også undersøge, hvilken form for snavs, der dækker vores sind. Man kan ikke fjerne alt med det samme, det er umuligt, selv om man meget gerne vil. Det er en illusion. Man må tage et skridt ad gangen. På den måde kan man udvikle sig.
Udviklingen støtter èn til at tage flere skridt.
Her har man brug for tålmodighed. På tibetansk hedder det ZOPA. Det betyder, at man er i stand til at tage det. Evnen til at tage det skal forbindes med noget andet: Det tager tid, og det kan jeg godt tage. Det er en hård proces, og jeg er i stand til at tage det. Hvis man er i stand til at tage det som er hårdt, er man lykkelig.
Det er ikke vanskelighederne, der er problemet, men at man ikke er i stand til at tage dem. Hvis nogen siger grove ord til én, så er det i virkeligheden ikke dem, der er problemet, men ens egen mangel på tålmodighed.
Tålmodighed er ikke det samme som passivitet.
Tålmodighed kan forbinde sig med noget gavnligt og med noget skadeligt. Hvis man forbinder sin grundlæggende tålmodighed med noget disharmonisk, giver det et disharmonisk resultat og omvendt. Så må man spørge sig selv, hvad man virkelig gerne vil. Det er ikke Buddha, der giver én svaret her, det gør man selv.
Man kan også være meget tålmodig med at holde fast i fortiden. Er det en god form for tålmodighed? Det kan vi vist alle svare på!
Når folk taler om deres barndomstraumer, handler det ikke om noget fysisk, men om noget mentalt. Selv hvis man bliver firs år, kan oplevelsen forstyrre én, så længe man tillader den at gøre det. Hvorfor skulle det så ikke kunne fortsætte til næste liv? Forestil jer, at man bliver genfødt og stadigvæk snakker om sin forfærdelige barndom …
Hvad får man ud af det? Når man forstår, at det ikke fører til noget godt, har man nået et vist niveau af visdom. Er man først nået hertil, har man det godt.
For at kunne være til gavn for os selv og andre må vi arbejde med vores sind og virkelig gøre en indsats for at forkorte perioderne med disharmoniske tanker i stedet for at følge dem. Hvis vi ser ind i sindet, erkender vi, at de forstyrrende tanker forstyrrer vores fred og optager al for meget af vores tid.
I døden adskilles krop og sind, og vores bevidsthed bærer karma med sig til næste liv.
Den dominerende karma vil være afgørende for arten af vores næste liv.
Hvis vi øver os i at udvikle kærlighed og medfølelse og dør med fred i sindet, vil den hvide karma dominere.
Had, uvidenhed og jalousi skaber sort karma.
Svaghed er derimod ikke noget negativt, heller ikke bekymringer, men det er på den anden side heller ikke særlig gavnligt.Skadelige handlinger udspringer af en skadelig motivation såsom f.eks. stærk aggression eller tilknytning. Men hvorfor holder vi egentlig så fast? Vi ved jo godt, at tingene er forgængelige af natur, og at vi ikke kan holde på dem. Alligevel ignorerer vi af gammel vane den viden, fordi vi ikke er i kontakt med vores egen erkendelse.
Hvis vi vil udvikle mere spirituel visdom i dette liv, kan vi begynde med at lade være med at fylde sindet op med faktorer, der er baseret på tung negativitet.
Dette gælder også i relationerne mellem mennesker.
Du kan prøve at visualisere Buddha, næste gang du er vred.
Det reducerer vreden.
Hav medfølelse og ønsk noget godt for den, du er vred på.
Slå ikke dig selv ned med din vrede men brug dit kostbare menneskeliv til at udvikle dine iboende gode egenskaber.
http://www.phendeling.dk/Lakha Lama
Buddha, Dharma og Web-Sangha
Forfatter
