Industri, udvikling og begær

[Claus]

Mennesket vil måske gå til grunde og uddø en dag, af den ene eller anden årsag. Men indtil da, er mennesket nok mest interesseret i, at forsinke den dag på alle tænkelige måder og med alle tænkelige metoder - på godt og ondt.

Men hvordan ser buddhismen (hvordan så Buddha) egentlig på den situation? Fordi, for at forsinke denne dag, er det vel nødvendigt med et begær om "mere" og at "frelse selv'et" så længe som muligt. Og i denne proces opfinder vi næsten dagligt nye og bedre teknologier, der kan løfte os højere og videre. En proces som rummer begær på mange planer, for at komme frem til de drifter, ideer og resultater, der kan fremdrive disse teknologier.

Umiddelbart ser det jo ud til at være et ædelt formål, idet flere mennesker på sigt, kan få længere tid til at studere dharmaen og mediterer og måske opnå oplysning.

Et sted har jeg læst eller hørt, at buddhismen på sin vis opfordre mennesker til at vedligeholde deres kroppe, så de kan praktisere her i livet så længe som muligt - en ide der måske kan gå hånd i hånd med ideen om, at forsinke menneskehedens uddøen???

[asc65]

Jeg ved ikke ret meget om Buddhisme men har dog læst at livet aldrig er opstået og døden aldrig indtruffet og derfor kan livet
heller ikke ende , ej heller kan menneskeheden forgå.
Liv er en endeløs række af liv afbrudt af noget kaldet død og derfra forsætter til næste liv.
Som perler på en kæde.

Så uddø, nej, det mener jeg ikke set ud fra den vinkel .. Men jeg ved næsten ingenting.

[Claus]

Jeg ved ikke ret meget om Buddhisme men har dog læst at livet aldrig er opstået og døden aldrig indtruffet og derfor kan livet
heller ikke ende , ej heller kan menneskeheden forgå.
Liv er en endeløs række af liv afbrudt af noget kaldet død og derfra forsætter til næste liv.
Som perler på en kæde.

Så uddø, nej, det mener jeg ikke set ud fra den vinkel .. Men jeg ved næsten ingenting.

Det kan jeg så godt følge - tror jeg. Det rejser nogle andre spørgsmål, som fx "når (hvis) jorden en dag bliver knust af solen eller asteroider - hvor bliver mennesker og dyr da genfødt" og "hvis de genfødes på noget der minder om jorden - hvor er det sted så nu" osv.

Men det efterlader stadig mit første spørgsmål "Hvad siger buddhismen om, at mennesket konstant forsøger at forlænge den tid vi er her på jorden, i denne verden, bl.a. ved at mønstre et uophørligt drive mod teknologier der kan forlænge vores liv". Som jeg ser det, er det et voldsomt begær, men ikke desto mindre noget der sandsynligvis vil forlænge vores tid her på jorden som mennesker og dermed vores chancer for at opnå oplysning. Eller tager jeg fejl?

[Yoren]

Det kan jeg så godt følge - tror jeg. Det rejser nogle andre spørgsmål, som fx "når (hvis) jorden en dag bliver knust af solen eller asteroider - hvor bliver mennesker og dyr da genfødt" og "hvis de genfødes på noget der minder om jorden - hvor er det sted så nu" osv.

I buddhismen opererer man ikke med lineær historie, men med en cyklisk. Deri indgår muligheden for uendelige genfødsler af både væsner og hele universer, d.v.s. at jorden ikke altid har eksisteret og en dag vil gå til grunde igen er helt naturligt. Man regner både med et uendeligt antal af universer og med deres uendelige opståen og gåen til grunde. En maha-kalpa er f.eks. den cykliske periode hvor verden bygges op, har stabil eksistens, brydes ned igen, og den efterfølgende tomme periode inden det hele starter forfra :-)

[Claus]

I buddhismen opererer man ikke med lineær historie, men med en cyklisk. Deri indgår muligheden for uendelige genfødsler af både væsner og hele universer, d.v.s. at jorden ikke altid har eksisteret og en dag vil gå til grunde igen er helt naturligt. Man regner både med et uendeligt antal af universer og med deres uendelige opståen og gåen til grunde. En maha-kalpa er f.eks. den cykliske periode hvor verden bygges op, har stabil eksistens, brydes ned igen, og den efterfølgende tomme periode inden det hele starter forfra :-)

Set fra det synspunkt tænker jeg, at det på sin vis, tilsyneladende, ikke betyder så meget, om man forsøger at leve længere for at opnå "mere", idet vi får flere muligheder. Det som ønsker at nå videre i denne krop, er egoet og er ikke så vigtigt, som at vi nok når det en dag - hvilket, ud fra denne betragtning, gør teknologisk udvikling og industri til et overflødighedshorn - eller har jeg misforstået?

[Claus]

Det er ikke sådan, at jeg tænker, at man blot skal vende sig om på ryggen og gøre ingenting.

Det jeg søger svar på er, om al den lidelse der opstår i kølvandet på den entusiasme der bliver lagt i arbejdet, for (ultimativt at undgå) at udsætte døden, er noget der, set med en buddhists øjne, er "det værd". Eller, om det blot er spild af værdifuld tid, hvor der i stedet kunne mediteres og dyrke praksis?

Måske er det et dumt spørgsmål, men jeg har nu alligevel brug for at få det vendt 

[Shomon]

Det er ikke sådan, at jeg tænker, at man blot skal vende sig om på ryggen og gøre ingenting.

Det jeg søger svar på er, om al den lidelse der opstår i kølvandet på den entusiasme der bliver lagt i arbejdet, for (ultimativt at undgå) at udsætte døden, er noget der, set med en buddhists øjne, er "det værd". Eller, om det blot er spild af værdifuld tid, hvor der i stedet kunne mediteres og dyrke praksis?

Måske er det et dumt spørgsmål, men jeg har nu alligevel brug for at få det vendt 

Bestemt ikke et dumt spørgsmål, og mit bud på et svar er, at nej; det er ikke umagen værd at forsøge at flygte fra døden. Menneskelig fødsel ses som en strålende mulighed - men det er jo netop fordi vi som mennesker har mulighed for at praktisere Buddhaens lære. Hvis vi i stedet bruger tiden på en jagt som er dømt til at mislykkes, kan man næppe sige at vi har brugt vores enestående mulighed bedst muligt.

[Claus]

Tak for dit bud, Shomon - det giver mening 

[Morck]

En reminder er døden i hvert fald og det er at alt forgår. Jo, at forsøge at udsætte døden kan vi godt, og det er jo heller ikke skidt at leve sundt. Bare det ikke bliver for"missionært" til at vi flytter fokus væk fra her og nu i dette åndedrag hvor alt sker. Vi dør når vi ikke længere er til stede i øjeblikket, men immer-altid drømmer os væk i et andet komfortabelt liv.

[Yoren]

Vi dør når vi ikke længere er til stede i øjeblikket, men immer-altid drømmer os væk i et andet komfortabelt liv.

 

 _/|\_

[Shomon]

En reminder er døden i hvert fald og det er at alt forgår. Jo, at forsøge at udsætte døden kan vi godt, og det er jo heller ikke skidt at leve sundt. Bare det ikke bliver for"missionært" til at vi flytter fokus væk fra her og nu i dette åndedrag hvor alt sker. Vi dør når vi ikke længere er til stede i øjeblikket, men immer-altid drømmer os væk i et andet komfortabelt liv.

Det er så rigtigt!! Alt for mange i vores kultur er så besatte af 'sundhed' at de faktisk udvikler en spiseforstyrrelse (ortoreksi) på den baggrund. I et hektisk forsøg på at udsætte døden, bruger de hele livet på at prøve at løbe fra den (bogstaveligt talt) - og glemmer i processen at leve. Det er blevet helt almindeligt at passe sin krop - men hvad med sindet? Hvorfor leve 100 år, hvis de ikke indeholder ét øjebliks klarhed?

[Kåre]

En reminder er døden i hvert fald og det er at alt forgår. Jo, at forsøge at udsætte døden kan vi godt, og det er jo heller ikke skidt at leve sundt. Bare det ikke bliver for"missionært" til at vi flytter fokus væk fra her og nu i dette åndedrag hvor alt sker. Vi dør når vi ikke længere er til stede i øjeblikket, men immer-altid drømmer os væk i et andet komfortabelt liv.

Det er så rigtigt!! Alt for mange i vores kultur er så besatte af 'sundhed' at de faktisk udvikler en spiseforstyrrelse (ortoreksi) på den baggrund. I et hektisk forsøg på at udsætte døden, bruger de hele livet på at prøve at løbe fra den (bogstaveligt talt) - og glemmer i processen at leve. Det er blevet helt almindeligt at passe sin krop - men hvad med sindet? Hvorfor leve 100 år, hvis de ikke indeholder ét øjebliks klarhed?

Nettopp.

Eller, som det står i Dhammapada:

110.
Du kan leve i hundre år
i ondskap og tankeløshet -
bedre å leve en eneste dag
i godhet og meditasjon.

111.
Du kan leve i hundre år
i dårskap og tankeløshet -
bedre å leve en eneste dag
i visdom og meditasjon.

112.
Du kan leve i hundre år
i slapphet og uten energi -
bedre å leve en eneste dag
med full energisk innsats.

113.
Du kan leve i hundre år
og ikke se oppkomst og undergang -
bedre å leve en eneste dag
og skue oppkomst og undergang.

114.
Du kan leve i hundre år
og ikke se den udødelige vei -
bedre å leve en eneste dag
og se den udødelige vei.

115.
Du kan leve i hundre år
og ikke se den høyeste sannhet -
bedre å leve en eneste dag
og se den høyeste sannhet.