Alt den tomhed

[asc65]

Jeg sidder og læser i  Hjertesutraen at alt er tomhed. Så er kærligheden også tomhed og bare et begreb vi har opfundet og givet
en form og et navn og så er selv lidelsen bare et begreb og noget vi har opfundet og derfor er der vel heller ingen grund
til at føle medfølelse og hjælpe andre end dette at hjælpe sig selv og også det må være tomhed da det selv ikke eksisterer. ? Eller hvad ?
Ligeledes må mord være ligegyldigt da det bare er forstyrret følelser og noget vi har givet et navn.

Tomheden er i sig selv ikke tom men fyldt med form etz hvor alt er og der må da være et fælles "jeg er" ? Eller hvad ?

Det kan være jeg skal læse den engang til for måske at forstå det ? hvis det overhoved kan forstår , for så snart jeg forstår
det er det ikke det.. 

[Senshin]

At noget er tomt betyder ikke det ikke eksisterer. Det betyder bare at det er tomt (for en kerne)
Fordi fænomener/ting/mennesker/gerninger er tomme, er de vel ikke mindre betydelige.


Læs side 55 og frem om tomhed og Hjerte Sutraen i Shomons bog.

Jeg sidder og læser i  Hjertesutraen at alt er tomhed. Så er kærligheden også tomhed og bare et begreb vi har opfundet og givet
en form og et navn og så er selv lidelsen bare et begreb og noget vi har opfundet og derfor er der vel heller ingen grund
til at føle medfølelse og hjælpe andre end dette at hjælpe sig selv og også det må være tomhed da det selv ikke eksisterer. ? Eller hvad ?
Ligeledes må mord være ligegyldigt da det bare er forstyrret følelser og noget vi har givet et navn.

Tomheden er i sig selv ikke tom men fyldt med form etz hvor alt er og der må da være et fælles "jeg er" ? Eller hvad ?

Det kan være jeg skal læse den engang til for måske at forstå det ? hvis det overhoved kan forstår , for så snart jeg forstår
det er det ikke det..  

[daishin]

Sjovt hvordan vi læser mange linjer og holder fast på kun en.

Det er normalt, det sker tit. Vi læser tomhed, eller ikke selv: det er som at sidde i en bænk en sommerdag og se en lækker pige i en rød kjole, eller en B&J's butik... vi bliver fuldstændig forvirret og så går vi rundt med stjerner på øjnene og siger: "lækker pige, lækker pige" eller "B&J, B&J" eller "tømhed tømhed" eller "ikke-selv, ikke-selv". Så kan det ske at følelsen bliver for tungt og ender i de forkerte konklusioner (fordi vi vil gerne hurtigt have konklusioner, noget vi kan holde fast).

Er det meget ved siden af?

I forhold til den nævnte tekst, skulle man holde fast på en linje, hvorfor ikke den allerførste? Jeg kender desværre ikke Shomons oversættelse men her en nogle engelske versioner:

"When the Bodhisattva Avalokitesvara was Coursing in the Deep Prajna Paramita."

Whenever Bodhisattva Avalokitesvara practices deeply sublimation through Transcendent Wisdom

When Aval­okiteśvara Bod­hisattva was prac­tic­ing the pro­found Prajñā­pāramitā

The Bodhisattva Avalokitesvara observed that once we are deep in the practice of meditation

Måske ved at holde fast der, ved at gå dybt i "prajna paramita" ville vi se for vores selv, hvad det tømhed-halloj egentlig er, og så ville vi ikke blive fristet af nihilistiske teorier eller nogle andre konklusioner. Fordi Avalokitesvara så det mens han var i "Deep Prajna Paramita", mon det ikke være det samme for os? Eller skal vi bare tænke os frem, tvinge vores sind til at tro og aceptere det?

Tor vi tage udfordringen op?
  hmmmm....

[Kåre]

I min bok om abhidhamma ("Buddhistisk psykologi", Oslo 2007) peker jeg på forbindelsen mellom Hjertesutraen og abhidhamma:


   Hjertesutraen og abhidhamma

En mahàyànasutra som er mye lest og resitert, særlig blant zen-praktiserende, er Hjertesutraen. Men det er kanskje ikke alle som er klar over dens tette bånd til abhidhamma.

   Den edle bodhisattvaen Avalokitshvara vandret i den dype, overskridende visdom og så seg om i medfølelse. Han så de fem gruppene av personlighetsfaktorer, og han så at de i sitt indre vesen er tomme.
      – Se her, Shàriputra! Form er tomhet, og tomhet er form. Form er ikke noe annet enn tomhet, og tomhet er ikke noe annet enn form. Det som er form er tomhet, og det som er tomhet er form.
      Slik er det også med følelser, identifikasjoner, reaksjoner og bevissthet.
      Se her, Shàriputra! Alle fenomener kjennetegnes av tomhet. De er ikke oppstått og de tar ikke slutt, de er verken rene eller urene, verken mangelfulle eller fullkomne. Derfor finnes det ingen form i tomheten, Shàriputra, ingen følelse, ingen identifikasjon, ingen reaksjon og ingen bevissthet. Intet øye eller øre, ingen nese, tunge eller kropp, intet sinn; ingen form, lyd, duft, smak, berøring eller tanke; og intet synselement og så videre til sinnselement.
      Ingen kunnskap eller uvitenhet, ingen utryddelse av kunnskapen og ingen utryddelse av uvitenheten, og så videre til intet som går til grunne og dør, ingen slutt på undergang og død, ingen lidelse, årsak, slutt eller vei, og ingen erkjennelse og ingen oppnåelse.
      En bodhisattva som baserer seg på den overskridende visdom, har ikke noe som blokkerer sinnet. Fordi han ikke har noe som blokkerer sinnet, har han ikke noe å frykte. Han har overvunnet alle bekymringer og er trygg på å nå nirvana. Alle buddhaer i fortid, nåtid og framtid har nådd fram til fullkommen oppvåkning fordi de har basert seg på den overskridende visdom.
      Derfor skal du kjenne den overskridende visdoms store ord, den store kunnskapens ord, det uforlignelige ord, det makeløse ord, som i sannhet lindrer alt som er vondt, fordi det ikke inneholder noe galt. Den overskridende visdoms ord er: gate gate pàragate pàrasaügate bodhi svàha (gått, gått, gått over til den andre bredd, gått helt over til den andre bredd, oppvåkning, godt sagt)!

Denne korte sutraen kan tolkes på flere nivåer. Det har vært skrevet mange kommentarer som forklarer hvordan denne sutraen peker på den dypereliggende tomheten bak fenomenene, og dette er utvilsomt sutraens viktigste betydningsnivå. “Tomhet (shunyatà)” er et nøkkelord her. Hva som egentlig ligger i dette begrepet, er det ikke så lett å forklare med få ord. Mahàyàna-buddhismen har selv flere tolkninger av tomhet. Den buddhistiske filosofen Vasubandhus forståelse av tomhet er imidlertid utførlig forklart i min og Svein Myrengs bok Tanke og virkelighet, og jeg skal her nøye meg med å vise til denne.
   Det som gjør sutraen interessant i abhidhammasammenheng, er at den har så klare referanser til abhidhammakategorier at den nærmest forutsetter et grundig kjennskap til abhidhamma. En forståelse av abhidhamma vil også gi dypere forståelse av Hjertesutraen.
   Vi kan ane en forbindelse med abhidhamma allerede ved at bodhisattvaen Avalokiteshvara her henvender seg til Sàriputta (eller på sanskrit: Shàriputra), mannen som vi tidligere har sett ble spesielt assosiert med abhidhamma. Men når vi kommer videre ned i suttaens innhold, blir forbindelsen klar og utvetydig. Her snakkes det om form, følelser, identifikasjoner, reaksjoner og bevissthet. Som samlet gruppe, de fem khandhaer, utgjør dette en av buddhismens mest kjente analyser av hva et menneske er. Vi har ikke behandlet de fem khandhaer som egen gruppe her i denne kortfattede innføringen, men vi har sett enkeltfaktorene opptre i andre konstellasjoner i abhidhamma. Når sutraen snakker om “intet øye eller øre, ingen nese, tunge eller kropp, intet sinn; ingen form, lyd, duft, smak, berøring eller tanke; og intet synselement og så videre til sinnselement”, gjenkjenner vi dette fra læren om relasjonene mellom sanseorganer, ytre objekter og indre persepsjon. Og videre, når vi leser om “ingen kunnskap eller uvitenhet, ingen utryddelse av kunnskapen og ingen utryddelse av uvitenheten, og så videre til intet som går til grunne og dør, ingen slutt på undergang og død, ingen lidelse, årsak, slutt eller vei, og ingen erkjennelse og ingen oppnåelse”, ser vi at dette er en forkortet gjengivelse av læren om betinget tilblivelse og kan lett selv fylle ut de manglende elementene som skjuler seg under sutraens litt kryptiske “og så videre”.
   Vi vet at sarvàstivàda, særlig vaibhàshika-grenen, la meget stor vekt på abhidhammastudier, og de nyere mahàyàna-tenkerne sto i sterk opposisjon til sarvàstivàda. Det er derfor godt mulig at denne sutraen til dels er ment som en polemikk og en avfeiing av hele sarvàstivàdas abhidhamma-tenkning. Det kan også hende at den til dels er ment å fungere som sterk medisin for slike som hadde brukt mange år av sitt liv til å grave seg ned i bøker og abhidhammastudier og som gjennom sin tørre lærdom hadde mistet kontakten med det virkelige liv. Men ved å avfeie abhidhammakategorier oppfordrer også sutraen indirekte til å studere abhidhamma. For skal man virkelig forstå hva sutraen sier, bør man også forstå hva den avfeier. Ellers kan det hele lett bli hengende i luften og bli noe meningsløst.
   Hjertesutraen kan utvilsomt tolkes på mange måter, men sett i perspektiv av abhidhamma kan vi kanskje også tillate oss å tolke den også som en refleksjon over den samme tanke som den engelske dikteren William Wordsworth gir uttrykk for i sitt dikt The Tables Turned:

   UP! up! my Friend, and quit your books;
   Or surely you'll grow double:
   Up! up! my Friend, and clear your looks;
   Why all this toil and trouble?
   
   The sun, above the mountain's head,
   A freshening lustre mellow
   Through all the long green fields has spread,
   His first sweet evening yellow.
   
   Books! 'tis a dull and endless strife:
   Come, hear the woodland linnet,                           
   How sweet his music! on my life,
   There's more of wisdom in it.
   
   And hark! how blithe the throstle sings!
   He, too, is no mean preacher:
   Come forth into the light of things,
   Let Nature be your teacher.
   
   She has a world of ready wealth,
   Our minds and hearts to bless –
   Spontaneous wisdom breathed by health,
   Truth breathed by cheerfulness.                             
   
   One impulse from a vernal wood
   May teach you more of man,
   Of moral evil and of good,
   Than all the sages can.
   
   Sweet is the lore which Nature brings;
   Our meddling intellect
   Mis-shapes the beauteous forms of things:–
   We murder to dissect.
   
   Enough of Science and of Art;
   Close up those barren leaves;                               
   Come forth, and bring with you a heart
   That watches and receives.
                                                             
En oppfordring vi gjerne støtter!

[asc65]

Smukt digt kåre og jeg er enig med at naturen er den bedste.
Der mærker også jeg bedst "tomheden" eller storheden.
Men lige meget hvad man måtte sige det er , så er det ikke det..

Den var noget svær at oversætte. 

[Kåre]

Smukt digt kåre og jeg er enig med at naturen er den bedste.
Der mærker også jeg bedst "tomheden" eller storheden.
Men lige meget hvad man måtte sige det er , så er det ikke det..

Den var noget svær at oversætte. 

Det finnes forskjellige tolkninger og forklaringer av "tomhet" i buddhismen. Jeg synes at den forklaringen Vasubandhu ga i sin Madhyantavibhaga kanskje er den mest interessante. Men den blir litt lang å prøve å gjenta her.

En annen tolkning som også er interessant, er at "tomhet" er det motsatte av stivnet og fastfrosset massivitet. Der hvor alt er stivnet, er ingen utvikling mulig. Men tomhet, eller åpenhet, gir alltid mulighet for bevegelse i en hvilken som helst retning. Det gir muligheter for utvikling og vekst.

[asc65]

Men smukt er det :

Hjertesutraen, er at nå frem til en erkendelse af, at sindet ikke besidder en konkret substans. Tomheden er så utrolig vigtig, og vi gør så stort et nummer ud af den; men hvad er det egentlig for noget med den tomhed? Tomheden i sig selv behøver vi ikke at gøre så stort et nummer ud af, for det er ganske enkelt alle fænomeners natur. Det vi skal gøre et stort nummer ud af, det er at nå til en forståelse af denne natur! Og det er det, Hjertesutraen handler om.

[Kåre]

Men smukt er det :

Hjertesutraen, er at nå frem til en erkendelse af, at sindet ikke besidder en konkret substans. Tomheden er så utrolig vigtig, og vi gør så stort et nummer ud af den; men hvad er det egentlig for noget med den tomhed? Tomheden i sig selv behøver vi ikke at gøre så stort et nummer ud af, for det er ganske enkelt alle fænomeners natur. Det vi skal gøre et stort nummer ud af, det er at nå til en forståelse af denne natur! Og det er det, Hjertesutraen handler om.

[daishin]

I min bok om abhidhamma ("Buddhistisk psykologi", Oslo 2007) peker jeg på forbindelsen mellom Hjertesutraen og abhidhamma:

(...)

Dette link mellem Mahayana og de andre tidlige skoler er tit overset og som Kåre siger, ville kaste lys til vores måde at forståre buddhismen i det hele taget. (Jeg mener, jeg har læst noget af Sujato, hvor han linker Nagarjuna til Samyutta Nikaya)

Man kan også se, hvordan en tekst tage liv og bliver uafhængig af den ramme, den blev skabt i. Ang. Hjertesutraen er der mange kommentarer som ikke tager i betrækning Abhidharma og alligevel bliver ved at være en central tekst indenfor Mahayana og zenbuddhisme.

Tidlige zenbuddhister havde en grundig kendskab til Mahayana litteratur (samt vinaya og andet doktrine) men i dag tror vi at de brød sig ikke om læsning og studie. Zen buddhisme kom ud af den forhold de havde med forskellige sutraer og sastraer,; et forhold vi har i dag i samme grad med deres skrifter (eller de skrifter deres elever samlede omkring deres lærer)

[Shomon]

I min bok om abhidhamma ("Buddhistisk psykologi", Oslo 2007) peker jeg på forbindelsen mellom Hjertesutraen og abhidhamma:

(...)

Dette link mellem Mahayana og de andre tidlige skoler er tit overset og som Kåre siger, ville kaste lys til vores måde at forståre buddhismen i det hele taget.

Helt enig - faktisk tror jeg at meget af den forvirring folk oplever over Hjerte Sutraen skyldes at de ikke kender til det grundlag den er skrevet på. Hvis man ikke kender (en smule) til abhidhamma, kommer det nemt til at virke som om HJerte Sutraens budskab er nihilistisk... Som Kåre også har været inde på, så giver allerede sutraen første linjer et godt fingerpeg, når den præsenterer de to personer der taler sammmen!

(Jeg mener, jeg har læst noget af Sujato, hvor han linker Nagarjuna til Samyutta Nikaya)

Spændende. Mon du kan finde det igen? Er nysgerrig.

[daishin]

I min bok om abhidhamma ("Buddhistisk psykologi", Oslo 2007) peker jeg på forbindelsen mellom Hjertesutraen og abhidhamma:

(...)

Dette link mellem Mahayana og de andre tidlige skoler er tit overset og som Kåre siger, ville kaste lys til vores måde at forståre buddhismen i det hele taget.

Helt enig - faktisk tror jeg at meget af den forvirring folk oplever over Hjerte Sutraen skyldes at de ikke kender til det grundlag den er skrevet på. Hvis man ikke kender (en smule) til abhidhamma, kommer det nemt til at virke som om HJerte Sutraens budskab er nihilistisk... Som Kåre også har været inde på, så giver allerede sutraen første linjer et godt fingerpeg, når den præsenterer de to personer der taler sammmen!

Men igen, hvor meget skal man kaste sig i at studere buddhisme. Jeg er helt enig i at jo mere man studerer, jo tydeligere og uafhængig bliver vores forståelse af buddhismen, men vi kunne faktisk bruge mange liv til det og alligevel ikke komme til bunden. Så hvornår stopper man, og hvad gør vi med de ting, vi ikke kan nå at studere?

Jeg har selv været meget i at studere den tidlige zen/chan buddhisme, hvordan den opstår, hvordan den udviklede sig, hvordan den blev mytificeret i mid-ælderen og hvilken betydning den har til vores dagsfortåelse. Jeg kan sige, jeg har været på tur på toppen af isbjerget, men har ikke været under vandet for at undersøge mere, simpelthen fordi jeg vil hellere brug tiden på praksis, meditation og forståelse af dharmaen.

(Jeg mener, jeg har læst noget af Sujato, hvor han linker Nagarjuna til Samyutta Nikaya)

Spændende. Mon du kan finde det igen? Er nysgerrig.

Hvis jeg husker rigtigt var det i Sujato's A History of Mindfulness, men kan ikke rigtig huske hvor (og det er en laaaang tekst, værd at læse, hvis man studere lidt ).

[Shomon]

I min bok om abhidhamma ("Buddhistisk psykologi", Oslo 2007) peker jeg på forbindelsen mellom Hjertesutraen og abhidhamma:

(...)

Dette link mellem Mahayana og de andre tidlige skoler er tit overset og som Kåre siger, ville kaste lys til vores måde at forståre buddhismen i det hele taget.

Helt enig - faktisk tror jeg at meget af den forvirring folk oplever over Hjerte Sutraen skyldes at de ikke kender til det grundlag den er skrevet på. Hvis man ikke kender (en smule) til abhidhamma, kommer det nemt til at virke som om HJerte Sutraens budskab er nihilistisk... Som Kåre også har været inde på, så giver allerede sutraen første linjer et godt fingerpeg, når den præsenterer de to personer der taler sammmen!

Men igen, hvor meget skal man kaste sig i at studere buddhisme. Jeg er helt enig i at jo mere man studerer, jo tydeligere og uafhængig bliver vores forståelse af buddhismen, men vi kunne faktisk bruge mange liv til det og alligevel ikke komme til bunden. Så hvornår stopper man, og hvad gør vi med de ting, vi ikke kan nå at studere?

Jeg har selv været meget i at studere den tidlige zen/chan buddhisme, hvordan den opstår, hvordan den udviklede sig, hvordan den blev mytificeret i mid-ælderen og hvilken betydning den har til vores dagsfortåelse. Jeg kan sige, jeg har været på tur på toppen af isbjerget, men har ikke været under vandet for at undersøge mere, simpelthen fordi jeg vil hellere brug tiden på praksis, meditation og forståelse af dharmaen.

Ja, jeg brugte også mange år på studier... på godt og ondt. Et sanghamedlem, som står mit hjerte nært, fortalte mig engang at hun havde sat den regel for sig selv, at hun ikke måtte bruge mere tid på studie end hun brugte på praksis. Den regel har jeg taget til mig - og jeg har i øvrigt også fundet fred med, at der er uendeligt mange ting jeg aldrig får studeret 

(Jeg mener, jeg har læst noget af Sujato, hvor han linker Nagarjuna til Samyutta Nikaya)

Spændende. Mon du kan finde det igen? Er nysgerrig.

Hvis jeg husker rigtigt var det i Sujato's A History of Mindfulness, men kan ikke rigtig huske hvor (og det er en laaaang tekst, værd at læse, hvis man studere lidt ).

Tak!

[asc65]

Det er fjerde gang, Geshe-la besøger Danmark
Jeg finder både ordet "sjæl" og meget andet godt en samtale men en eller anden som jeg ikke kender men
jeg kan bare sige at det ligger tæt på min opfattelse (hvad det så en er?  )
Jeg har fundet den på Phendeling side som pdf.
*********


Kan man så gå så langt som til at sige, at når den fulde tomhed er erkendt, så ophører jeg’et med at eksistere, det er jo blevet sagt tidligere. Dermed er man så vendt tilbage til helheden eller fortsætter man stadigvæk fra bevidstheds-strømmen, den er jo stadigvæk uafhængig af…

Tolk: I virkeligheden vil du vide, om bevidsthedsstrømmen fortsætter, når man er oplyst?

Sp fortsat: Uafhængigt, ja.

Sv.: Nej, altså bevidsthedsstrømmen, som har været ved os altid, dette med at det ene øjeblik at bevidsthed giver anledning til det næste, den ophører aldrig, selv om du bliver Buddha. Når du bliver Buddha, dvs. fuldt oplyst, så skifter den karakter, fordi du så bliver alvidende. Så det er en anden slags bevidsthedstilstand, når du er oplyst, en oplyst bevidsthedsstrøm som fortsætter.

Sp fortsat: Så jeg’et findes?

Sv.: Ja, du kan godt sige, at et konventionelt jeg også eksisterer for en Buddha. Det er ikke jeg’et som et uafhængigt og isoleret eksisterende jeg, der nu er realiseret, sådan et jeg eksisterer ikke. Men et konventionelt jeg som man simpelthen kan tale om; - hvis du var Buddha, så kan du godt sige min krop osv.

Sp.: Når kroppen dør, så overlever det relative selv for de fleste af os, spørgsmålet er, hvor er det henne? Og hvilket bærende element huser det, inden det inkarnerer næste gang?

Sv.: Det der bærer, man kan sige det, der får det til at fortsætte når vi dør …… så forsvinder kroppen. Hjertet holder op med at slå, og kroppen degenererer, så der er kun sjælen tilbage på det tidspunkt, og det her jeg, det relative jeg, det er et begreb i sindet, så på den måde fortsætter det indtil det næste liv. Og det der trækker det, det der får det til at skubbe sig i den retning og fortsætte, det er vores karma. Det er de ting vi har gjort tidligere, som resulterer i at vi søger ny genfødsel - som resulterer i at vores sind søger i den retning. Så man kan sige, at det der bærer det er sindet som sammen med karma, betingelsen, får det til at ske..

[Senshin]

Jeg forstår ikke helt hvad du mener her.

Men jeg kunne forstille mig at ordet "sjæl" er forkert oversat af tolken.

Det er fjerde gang, Geshe-la besøger Danmark
Jeg finder både ordet "sjæl" og meget andet godt en samtale men en eller anden som jeg ikke kender men
jeg kan bare sige at det ligger tæt på min opfattelse (hvad det så en er?   )
Jeg har fundet den på Phendeling side som pdf.
*********


Kan man så gå så langt som til at sige, at når den fulde tomhed er erkendt, så ophører jeg’et med at eksistere, det er jo blevet sagt tidligere. Dermed er man så vendt tilbage til helheden eller fortsætter man stadigvæk fra bevidstheds-strømmen, den er jo stadigvæk uafhængig af…

Tolk: I virkeligheden vil du vide, om bevidsthedsstrømmen fortsætter, når man er oplyst?

Sp fortsat: Uafhængigt, ja.

Sv.: Nej, altså bevidsthedsstrømmen, som har været ved os altid, dette med at det ene øjeblik at bevidsthed giver anledning til det næste, den ophører aldrig, selv om du bliver Buddha. Når du bliver Buddha, dvs. fuldt oplyst, så skifter den karakter, fordi du så bliver alvidende. Så det er en anden slags bevidsthedstilstand, når du er oplyst, en oplyst bevidsthedsstrøm som fortsætter.

Sp fortsat: Så jeg’et findes?

Sv.: Ja, du kan godt sige, at et konventionelt jeg også eksisterer for en Buddha. Det er ikke jeg’et som et uafhængigt og isoleret eksisterende jeg, der nu er realiseret, sådan et jeg eksisterer ikke. Men et konventionelt jeg som man simpelthen kan tale om; - hvis du var Buddha, så kan du godt sige min krop osv.

Sp.: Når kroppen dør, så overlever det relative selv for de fleste af os, spørgsmålet er, hvor er det henne? Og hvilket bærende element huser det, inden det inkarnerer næste gang?

Sv.: Det der bærer, man kan sige det, der får det til at fortsætte når vi dør …… så forsvinder kroppen. Hjertet holder op med at slå, og kroppen degenererer, så der er kun sjælen tilbage på det tidspunkt, og det her jeg, det relative jeg, det er et begreb i sindet, så på den måde fortsætter det indtil det næste liv. Og det der trækker det, det der får det til at skubbe sig i den retning og fortsætte, det er vores karma. Det er de ting vi har gjort tidligere, som resulterer i at vi søger ny genfødsel - som resulterer i at vores sind søger i den retning. Så man kan sige, at det der bærer det er sindet som sammen med karma, betingelsen, får det til at ske..

[Senshin]

Ja, jeg brugte også mange år på studier... på godt og ondt. Et sanghamedlem, som står mit hjerte nært, fortalte mig engang at hun havde sat den regel for sig selv, at hun ikke måtte bruge mere tid på studie end hun brugte på praksis. Den regel har jeg taget til mig - og jeg har i øvrigt også fundet fred med, at der er uendeligt mange ting jeg aldrig får studeret 

Jeg er i hvert fald en der sætter meget pris på alt det du har studeret! Og at du ikke er blevet en kedelig tør bogorm af det. Der er super godt for en ikke-bogorm som mig der virkelig har brug for at studere mere end at sidde på puden, fordi jeg bare altid halter bagud på det område (Du er mit personlige opslagsværk     og den der minder mig om at få bøgerne frem, så jeg ikke bare sidder og laver mine egne historier i hovedet om hvad Buddhaen sagde (ellers ville jeg næppe få læst ret meget  ))