Har de seneste dage gået og reflekteret over om det virkelig er sandt, at mennesker ønsker at undgå lidelse...?
Du gir selv gode eksempler på at mennesker ønsker å unngå lidelse - men det er viktig å være klar over at "lidelse" - dukkha - kan opptre i mange former. Misnøye eller utilfredshet er også dukkha.
I mit job som coach og underviser møder jeg mange mennesker på tæt hold og støder ofte på eksempelvis:
"Jeg har en kæreste som bare er for sød, det er som om det hele bare er for let, så jeg keder mig og overvejer at gøre det forbi/blive skilt"
Vedkommende kjeder seg. Dette er dukkha, og han/hun ønsker å unngå denne formen for dukkha.
"Det der med positiv indstilling til tingene synes jeg er plat, for vi kan jo ikke gå rundt og være glade hele tiden
Vedkommende synes at en positiv innstilling hele tiden er plat. Dette er dukkha, og han/hun ønsker å unngå denne formen for dukkha.
"Det hele kører bare i øjebliket, så jeg må kaste mig over noget mere udfordrende"
Vedkommende kjeder seg. Dette er dukkha, og han/hun ønsker å unngå denne formen for dukkha.
Så hvad er det der gør, at selv når det hele spiller er vi ikke tilfredse, er det tomhed der spiller ind, eller de sultne spøgelsers verden, eller begær eller ønsker vi i virkeligheden ikke at være lykkelige - og sætter vi/nogen mon lighedstegn mellem lykke og stagnation...?
Det du beskriver, er dukkha. Og hva er årsaken til dukkha?
