Buddhaen sagde at alle skulle have en spirituel ven på vejen. Det har jeg altid i Shomon, som giver mig den kæmpe gave det er at vide at der altid er en der vil følge dig hele vejen og vil sætte dit bedste fremfor sit eget. En der ønsker at jeg skal vågne, når jeg ikke selv gør.
Tak for de søde ord. Du er altid sjov at give gaver...
Jeg synes i øvrigt du sætter fingeren præcis på det springende punkt, når du skriver at ens lærer er den der ønsker at man skal vågne, også når man selv glemmer det (eller prøver at lade som om man har glemt det, fordi der faktisk er meget hyggeligt i ens eget karmiske møg. Det er jo trods alt
mit karmiske møg, og jeg har selv skabt det, så det forekommer ind imellem meget trygt og rart).