Lojong-praksis

[Yoren]

Som nævnt under "Arrangementer" behandler bl.a. Pema Chödrön emnet Lojong-praksis, som er en sammensat praksisform bestående af Tonglen meditation og Lonjong-belæringer i form at små 'statements'.

Pema er en rigtig dygtig formidler synes jeg. I hendes bog "Start Where You Are" udlægger hun Lojong-belæringerne (fra ende til anden!) og forklarer hvad de kan bruges til, og ikke mindst hvordan.
(Jeg ved dog ikke om det er dette som HHDL taler om ved sit foredrag?)

[Seiren]

Kan du sætte nogle flere ord på hvad det går ud på?

[Kanji]

Jeg er enig i at Pema Chödron er en rigtig god formidler. Men man kan ikke lade vær med at spekulere lidt over hvorfor det mon lige er hende som er blevet så populær. For hun er jo ikke den eneste gode buddhistiske lærer der ude :-) Måske vi burde starte en kampagne for at få Shomon med hos Oprah? Det var Pema, og så gik det stærkt.

Men altså, Dalai Lama vil tale om en slags lojong. Mindtraining i 7 punkter (som de kalder det) er en slags Lojong. Jeg har talt med Ani Tenzin inde fra Phendeling om det og fik et klassisk både/og svar :-)

Seiren, "Lojong" betyder sådan set bare "træning af sindet!". Så egentlig er alle de forskellige praksisformer vi kender, "lojong". Men i Pema Chödrons tlfælde tales der om forskellige teknikker i form af små slogans som man, sammen med Tonglen meditation, reciterer for sig selv dagligt. I følge Wikipedia kunne det f.eks. være et slogan som: "Be grateful to everyone.". Man tager så det slogan og bruger det på forskellige måder i løbet af dagen.

Jeg postede et link til Wikipedia om det i det andet forum, men her er det igen: http://en.wikipedia.org/wiki/Lojong

Asc65, jeg har forsøgt at finde lidt info om det på dansk til dig men er ikke kommet meget nærmere. Som du kan se i bunden af wikipedia siden så står der nogle forskellige bøger hvor Lojong er nævnt. En af dem er en Dalai Lama bog, og de fleste af hans bøger bliver oversat til dansk, så måske er det dit bedste bud. Jeg stødte også på en meditation som siger at den er baseret på Lojong praksis i Phendelings meditationsbog (som også indeholder indslag fra Shomon). Så måske kunne den bog også være noget du kunne kigge på. Jeg vil dog sige at hvis det KUN er fordi du vil vide noget om Lojong, så er bogen måske ikke de 175 kr værd. Men jeg er selv meget begejstret for dens mange forskellige meditationer.

[Yoren]

Jeg er enig i at Pema Chödron er en rigtig god formidler. Men man kan ikke lade vær med at spekulere lidt over hvorfor det mon lige er hende som er blevet så populær. For hun er jo ikke den eneste gode buddhistiske lærer der ude :-) Måske vi burde starte en kampagne for at få Shomon med hos Oprah? Det var Pema, og så gik det stærkt.

He he - det vidste jeg ikke.
Ja, på med Shomon! ;-)

[Shomon]

Jeg er enig i at Pema Chödron er en rigtig god formidler. Men man kan ikke lade vær med at spekulere lidt over hvorfor det mon lige er hende som er blevet så populær. For hun er jo ikke den eneste gode buddhistiske lærer der ude :-) Måske vi burde starte en kampagne for at få Shomon med hos Oprah? Det var Pema, og så gik det stærkt.

He he - det vidste jeg ikke.
Ja, på med Shomon! ;-)

 

[Yoren]

Kan du sætte nogle flere ord på hvad det går ud på?

Raz forklarede lidt om Lojong - så det er måske kun relevant med tonglen nu...
Hm, jeg er ikke super godt inde i det tibetanske, men jeg ved at vi i Tendai har noget tilsvarende tonglen.
Ultrakort (og fra hukommelsen), hvad Pema beskriver om tonglen: Tonglen handler om at transformere det 'dårlige' til 'godt' igennem sig selv, at tage dukkha ind og give lindring ud. Hun kalder det også at være en "Bodhicitta warrior".
Når jeg bruger ' ' er det fordi at intet jo er dårligt i sig selv! Når man laver tonglen-meditation forestiller man sig at man indånder f.eks. smerten (al slags dukkha kan anvendes) fra en person og med sin udånding giver godt og rent igen (den lindring man forestiller sig personen har mest brug for, eller ville blive glad for).
Jeg har også forsøgt mig med det selv fra tid til anden, og en hurtig erfaringsopsamling siger at man skal passe på at have utrolig godt tjek på sig selv så man ikke får lagt 'noget' ind i meditationen. Man skal lave ligesom en slags 'Metta-tjek' (kan ikke forklare mig bedre) på den måde at du skal være HELT sikker på ikke at have skjulte eller personlige dagsordener ("hvis hun nu får det bedre, så..."). Det går heller ikke at vurdere hvem man vil give til, og hvem man ikke vil - eller hvem der har 'fortjent'. Det går på ingen måde at have egoet med som blind passager (så tror jeg faktisk man kan komme til at gøre skade på sig selv).
Og så er det hårdt! Det er hårdt at tage dukkha ind og give sit overskud væk (især i de perioder hvor man føler at man ikke har noget, og overfor de personer det kræver arbejde at forholde sig neutralt til). Men det er også godt ;-) For mig er det godt til at lindre fornemmelsen af 'rådyr fanget i forlygter'...det er den følelse jeg får når alt er dukkha omkring mig og jeg ikke ved hvordan jeg skal hjælpe - der kan den praksis altså et eller andet.

[Shomon]

Yoren har forklaret tonglen, som vi laver den, virkelig fint. Jeg vil bare tilføje at skønt den kan være anstrengende i begyndelsen, vil man opdage, at hvis man laver den over en længere periode (mindst en måned), så ændrer den karakter og begynder at give så meget energi. Jeg havde lidt den samme oplevelse i forbindelse med de esoteriske ceremonier; i starten var juhachido komplet drænende for mig, og jeg lå udmattet på gulvet 2/3 inde i ceremonien. Da jeg på et tidspunkt havde været alvorligt syg, måtte jeg rent faktisk dele den op for at kunne gennemføre den! Men så, efter ca. et halvt år, skete der et afgørende skift, og pludselig havde jeg det som om jeg blev sluttet til en oplader når jeg lavede den (dårlig forklaring, men håber det giver bare en lille smule mening). Nogen gange virker det som om vi har bagage med, som skal brændes af før en given praksis kan flyde frit - så fat mod, også selvom tonglen måske virker overvældende i begyndelsen. Det er det hele værd!

[Kanji]

Jeg har praktiseret Tonglen i snart en måneds tid. Personligt synes jeg at det er enormt berigende. Det er rigtigt at man ikke skal gøre det for at "få noget igen", hvilket er grunden til at jeg sjældent praktiserer det for at hjælpe specifikke folk jeg kender. I stedet bruger jeg det meget ved at tage dukkha fra fremmede jeg har set i løbet af dagen. Det har så haft den sidegevinst at jeg nu lægger meget mere mærke til alle de mange mennesker (og dyr) jeg møder i løbet af dagen - for jeg skal jo kunne huske dem til min Tonglen om aftenen (så jeg husker dem vel på sin vis af egoistiske grunde indser jeg just nu...). Men det er vigtigt at man ikke kommer til at tænke på sig selv som en slags frelser figur der via Tonglen redder verden. Meningen er jo egentlig også "bare" at det skal være en teknik til at udvikle boddhicitta og compassion/loving-kindness. Med andre ord synes jeg at man skal bruge meditationen som et værktøj til sit eget sind, og når værktøjet er slidt ned så kan man altid finde et nyt :-)

[Yoren]

Yoren har forklaret tonglen, som vi laver den, virkelig fint. Jeg vil bare tilføje at skønt den kan være anstrengende i begyndelsen, vil man opdage, at hvis man laver den over en længere periode (mindst en måned), så ændrer den karakter og begynder at give så meget energi. Jeg havde lidt den samme oplevelse i forbindelse med de esoteriske ceremonier; i starten var juhachido komplet drænende for mig, og jeg lå udmattet på gulvet 2/3 inde i ceremonien. Da jeg på et tidspunkt havde været alvorligt syg, måtte jeg rent faktisk dele den op for at kunne gennemføre den! Men så, efter ca. et halvt år, skete der et afgørende skift, og pludselig havde jeg det som om jeg blev sluttet til en oplader når jeg lavede den (dårlig forklaring, men håber det giver bare en lille smule mening). Nogen gange virker det som om vi har bagage med, som skal brændes af før en given praksis kan flyde frit - så fat mod, også selvom tonglen måske virker overvældende i begyndelsen. Det er det hele værd!

Tak :-) Min beskrivelse kom måske nok til at have lidt for stort fokus på det svære i denne skønne praksis. For du har helt ret - det er overhovedet ikke bare hårdt, eller bare slidsomt. Det er en virkelig dejlig proces, man får rigtig meget igen af!
Mit første møde (som jeg kan huske) med tonglen var ret autodidakt og opstod spontant if.m. en kokorodo. Jeg gik og eksperimenterede på en af mine første lange ture. Jeg havde gået med Fudo Myo-o's mantra omkring 20 km. da jeg begyndte at forsøge at gå med Metta. Det gik helt fint i starten, men jo længere jeg gik, jo sværere blev det at stable Metta'en 'på benene'. Til gengæld blev den ved med at være meget stærk at gå med når det lykkedes! Min videre eksperimenteren undervejs med den erfaring blev til en form for tonglen, hvor jeg mens jeg gik, tog alle væsners dukkha ind og gav Metta og lindring ud igen. (Det var faktisk Shomon der satte ord på hvad jeg havde foretaget mig da jeg beskrev mine oplevelser fra turen).
Den mere traditionelle 'mås-til-pude'-tonglen begyndte jeg først på lidt efter erfaringen med den gående, og den har nøjagtig den samme energi :-)

[Senshin]

Jeg bliver ved at læse 'Longjohn-praksis'   

[Morck]

Der findes også den eksotiske short-john-version Senshin!

[Kanji]

Og det er også meget vigtigt ikke at forveksle det hele med "Dingdong" praksis. For det er noget HELT andet!

[Kåre]

Og det er også meget vigtigt ikke at forveksle det hele med "Dingdong" praksis. For det er noget HELT andet!

Hva med Pingpong-praksis? Stammer ikke den også fra Kina?