Her i forummet er jeg blev udpeget som zenrepresentant. Der er i Danmark, nogle stemmer der ikke synes godt om dette, for de ikke anarkender min skole eller min stil som zen.
Jeg vil ikke forsøge at forsvare min stilling. Det er klart for mig, at zen er et begreb som ikke ejes af nogen, og som representeret noget, som har stået i konstant forandring siden ca. d.6.århundrede.
Faktisk tager jeg afstand fra meget af det vi i dag kendetegner som zen, som jeg synes er en frosne billede af sig selv. Når nogle spørger om min praksis, siger jeg bare at jeg mediterer og/eller at jeg er buddhist og ved en længere samtale, forklarer jeg altid, at det er ikke en religion for mig.
Mit forbindelse med zen kommer fordi jeg blev ordineret i Order of the Boundless Way i oktober 2010. OBW er
Boundless Mind Zen (BMZ) skoles orden, som er en udspring af
Hsu Yun Orden.
En af grundene at jeg blev ordineret er den store grad uafhængighed, medlemmerne har. Jeg kan derfor ikke sige -og heller ikke vil- fortælle om hvordan man gør i ordenen, da jeg ikke kender de fleste af medlemmerne.
Jeg er blevet spurgt også mange gange, om jeg er zenlærer eller hvad.
Sjov nok, zen anses for at være en praksis, der gør os til at se verden udenfor konceptuelle "kasser" og til at frigøre os af det, vi tror/tænker vi er. Sjov nok, er det zenbuddhister, som er mest interesseret i min skole og min titel.
Jeg vil fortælle nu, hvorfor jeg blev interesseret i BMZ:
.Den har rodder i både kinesiske og japanske skoler med fokus på meditation.
.Den gør op med den traditionelle opfattelse af transmission (overførelse), lineage (dharmalinje) og læren
.Den gav mig håb i at en buddhisme som ikke er kontroleret af en stiv organisation/hierarki er muligt
.Praksisen er "teaching-centered" ikke "teacher-centered", altså, den gør opgør med den traditionelle zen-synspunkt om at læreren er et eller andet sted "deroppe" og at han/hun ikke kan undgås
.En general intern betegnelse for medlemmerne er dojin (jap) som betyder mere eller mindre "mennesket på vejen" eller "vejens menneske"
.Jeg fandt en god ven, som jeg kunne fri diskutere om dharmaen og meditation og som senere blev min lærer. Min lærer har altid være min ven. Vi kalder hinanden "dharmabrother".
Nu sidder jeg her i Danmark og fortsætter min praksis, som i generelle træk kan rammes inden for dette "dojin" koncept. Det er ikke min interesse at overføre en tro kopi af BMZ fra USA til Danmark eller noget andet sted, men at fortsætte som før i denne evige vandring om og mod frigørelse; at praktisere meditation i sine mange former, uddybbe denne praksis og komme helt ned til bunden.
Disse ting, gør jeg ikke:
.Vielser, ritualer og andre ceremonier, eller noget, der kunne forbindes med præste arbejde eller religion.
.Grupper, hvor jeg kan fungere som lærer/leder. Det er ikke fordi jeg har noget imod grupper og jeg har ikke noget imod at være med i en.
.Counseling/coaching/terapi-agtig arbejde.
.Redegøre for hvad de andre BMZ medlemmer laver og hvordan.
.Sige til nogen, hvad han/hun skal gøre.
...uanset om de bliver lavet andre steder forbundet med BMZ eller ej.
Disse ting, gør jeg gerne og med glade:
.Dialog: hvad enten det er mundlig eller skriftlig, ansigt til ansigt eller pr mail, er jeg villig til at diskutere praksis relaterede emner.
.At skifte fokus fra læreren til vennen og fra vennen til venskabet. Der er en betegnelse inden for buddhisme "kalyanamitta", som kan oversættes som "den gode ven" og som passer meget bedre end lærer i min opfattelse og praksis af buddhismen. Men det er ud af en dialog i venskab (frem for alt, at lyyte) hvor "mesteren" stammer fra.
.At overføre (give "transmission") til dem, som synes denne vej er værd at følge og dele med andre. Bemærk at det er ikke "buddha-sindet" eller lign. jeg snakker om -det kan ikke nogen som helst overføre!- men mere det at tilhøre BMZ og praktisere indenfor disse rammer (hvor "boundless"
disse er).
Buddha, Dharma og Web-Sangha
Forfatter
