Det ser ikke ud til at du er nået til den endnu, men den sidste måned har jeg selv været meget fascineret af MN 106 Anañjasappayasutta. Først fordi den ser ud til at være en alternativ model af oplysningsprocessen ved siden af de ti lænker (eller hva vi kalder dem). Og for det andet fordi det er mit indtryk, udfra diskussioner med nogle af mine dharma-venner, at den vej den viser faktisk er ganske mulig og praktisk. Nu ved jeg godt at det er tilfældet for store dele af suttaerne, men for tiden er det tilfældet for mig at netop denne sutta virker væsentlig.
Jeg har dog set fortolkninger af den, hvor de tilstande den beskriver forstås som midlertidige meditative tilstande. Specifikt forstod jeg Bhante Vimalamris (
www.dhammasukha.org - forøvrigt anbefalet!) udlægning på denne måde. Tager jeg fejl i at forstå de tilstande der beskrives i denne sutta som noget der opnås permanent?
Metta, på forhånd tak
Villum