Sallekhasutta

[Kåre]

Jeg har nylig lagt ut Sallekhasutta (MN 8 ) : http://dhamma.no/mn8.htm

Dette er en forunderlig tekst. Den begynner med at Buddha nedgraderer jhana-praksis (dypmeditasjon), og gir klar beskjed om at dette ikke er tilstrekkelig. Deretter gir han instrukser i hva som fører til det endelige nibbana (parinibbana). Meditasjon og oppmerksomhetstrening hører selvfølgelig med også her, men mesteparten av instruksjonene går rett og slett ut på å leve et etisk liv, oppdage egne karaktersvakheter og gjøre noe aktivt for å rette på dem.

Chanting og andre ritualer er ikke nevnt. 

Kanskje vi skal forstå teksten dithen at det er når vi reiser oss fra meditasjonsputen og går ut av meditasjonsrommet, at den virkelige treningen begynner?

[daishin]

Nej, selvfølgelig er jhana ikke tilstrækkelig. Det er bare den sidste del af den ottefoldige vej (samma samadhi), som Gotama genoptog da han indså at askese ikke var måden at blive fri for samsara; han spurgte sigselv, "mon det ikke er vejen til frigørelse?" og derefter svarede sigselv "Ja, det er vejen" (se MN 36).

Ja, vejen men ikke enden og fejlen med jhana'erne er at blive i enhver af dem (og det advarede Gotama også i mod).

En anden "vej til enden" findes også i MN119, hvor der gives klar besked at opmærksomhed på kroppen (hvor der inkluderes jhana) er kan også være vejen til fuld frigørelse.
 
Også noter, at MN8 ender med en anmodning til Cunda:

Her er det trær dere kan sitte under, og her er det rom dere kan meditere i. Begynn derfor å meditere og ikke vær dovne, så dere ikke skal angre det senere. Det er det rådet jeg vil gi dere.

Det, du oversætter som "begynn å meditere" er jhayati, som har samme rod som jhana og som Thanissaro Bhikhu oversætter nogle gange som "do jhana".

En anden ting ville være at kigge nærmere på, hvad dette "jhana" endelig betyder i stedet for at blive skræmmet hver gang man navner det og ikke en gang kigge på, hvad det er, når man har bestemt, at det er for svært...

[Shomon]

Jeg har nylig lagt ut Sallekhasutta (MN 8 ) : http://dhamma.no/mn8.htm

Dette er en forunderlig tekst. Den begynner med at Buddha nedgraderer jhana-praksis (dypmeditasjon), og gir klar beskjed om at dette ikke er tilstrekkelig. Deretter gir han instrukser i hva som fører til det endelige nibbana (parinibbana). Meditasjon og oppmerksomhetstrening hører selvfølgelig med også her, men mesteparten av instruksjonene går rett og slett ut på å leve et etisk liv, oppdage egne karaktersvakheter og gjøre noe aktivt for å rette på dem.

Jeg tror ikke der er nogen der vil påstå at jhanaerne er vejen til frigørelse, eller at de endda er nødvendige skridt på vejen. Til gengæld synes jeg der er ganske overbevisende tegn i suttaerne på, at de kan være en hjælp - og nogen af os kan bruge al den hjælp vi kan få 

Chanting og andre ritualer er ikke nevnt. 

Jeg har heller ikke hørt nogen (som jeg bedømte som vederhæftige...) påstå at chanting og/eller ritualer er vejen til frigørelse - men igen; de er en hjælp. En dejlig hjælp, synes jeg. Andre oplever det anderledes. Det er helt ok.
   

Kanskje vi skal forstå teksten dithen at det er når vi reiser oss fra meditasjonsputen og går ut av meditasjonsrommet, at den virkelige treningen begynner?

Det lyder slet ikke så tosset! og vi har nok alle hørt om folk der er røget ud i ekstremerne med deres praksis, i en grad så de har negligeret livet selv. Den indlysende fare er jo at man så falder i den anden ekstrem: at man KUN fokuserer på 'livet udenfor puden', og glemmer at det er i den formelle træning vi gør os bedre til at leve det virkelige liv. Jeg tror på at middelvejen må være det bedste: grundig formel praksis, så vi virkelig kan yde vores allerbedste i det virkelige liv.