Nå så blev det vidst min tur til at få præsenteret mig...
Jeg hedder Christel, er 31 år, gift med Kasper, som jeg har været kærester med i 11 år. Sammen har vi en søn - William på 3 år, og en konsulent- og salgsvirksomhed også på 3 år

Jeg har siden så længe jeg kan huske interesseret mig for spiritualitet og nok altid været et søgende menneske. Jeg tror mit favorit spørgsmål hele mit liv har været hvorfor...
Jeg startede som kristen spejder, da jeg var 6 år og var til en hvis grad troende som barn. Dog oplevede jeg, at svarene på mine HVORFOR slap op, og jeg manglede nogle rationelle forklaringer på en masse ting.
Gennem teenage årene havde jeg en klar overbevisning om, at religion var for mennesker der var for bange for at stå på egne ben og at mennesker i øvrigt bare var som alt andet liv - vi var "desværre" bare en smule mere "bevidste". Vores liv
var bare og når vi døde blev vi til jord - færdig slut! Reinkarnation var for mennesker der bare var bange for kendsgerningerne. Jeg tog gerne mange og hidsige diskussioner med mennesker som troede på hvad som helst... Det skabte en masse kampe og en masse lidelse...
Da jeg så blev 20 og mødte min mand, som har haft en meget spirituel opvækst, begyndte jeg at søge igen. Primært New age og endte så med at læse NLP og Enneagrammet i 2003-2009, da jeg tænkte, at det kunne fikse lidelsen. Her øgedes min interesse for buddhismen sig igen, da jeg fandt mange lighedstegn.
Samme år som jeg mødte min mand, var jeg også i Thailand for første gang og her mødte jeg buddhismen på helt tæt hold. Vi havde en personlig guide som var buddhist og hun brugte meget tid på at forklare om hvad det betød for hende og hendes levevis. Hun viste forskellige ritualer med røgelse, lotusblomster og hvad jeg i dag tænker, må have været en form for hengivenhedspraksis. Vi besøgte lokale templer og den følelse jeg fik når jeg var der - var en følelse af at komme hjem. Siden da har jeg periodisk studeret buddhismen og min interesse er steget med årene. I 2006 begyndte jeg, at komme hos Ole Nydal. Samme år tog jeg tilflugt og blev også viet af Ole – meget pudsig oplevelse og jeg forstod ikke meget af hvad der foregik og følte ikke helt jeg fik mulighed for at få svar på mine spørgsmål.
Jeg begyndte at søge igen og fandt via Chizens meditationskursus Lotus Sangha i Slagslunde i 2009. Jeg var i den periode i kraftige overvejelser om buddhismen mon var for mystisk og fremmedartet alligevel, indtil jeg trådte ind af døren til Hondoen i Lotus Sangha – samme følelse som jeg oplevede i Thailand - jeg var kommet hjem

På retreaten i oktober 2010 tog jeg så tilflugt hos Shomon og fik Dharma navnet: Seiren – Fredfyldt Lotus. Det var en virkelig stor dag som gav utroligt meget mening og som stadig sidder i mig. Det er et fællesskab hvor jeg bliver udfordret på mine spørgsmål, hvor der er åbenhed og imødekommenhed – og hvor buddhismen giver mening i den verden jeg lever mit daglige liv. Så langt om længe føler jeg endelig at jeg har fundet hjem
