Medicin Buddha Mantraet m.m.

[Morck]

Hej

Husker at vi i flere sammenhænge og ved samvær har snakket om "effekten" af Medicin Buddha Mantraet for den praktiserende og jeg tænker bl.a. her på:

Om Biseisei Bisesei Biseisha, sambori gyatei sowaka.

Om Biseisei Bisesei Biseisha, sambori gyatei sowaka.

Om Biseisei Bisesei Biseisha, sambori gyatei sowaka.

Jeg spørger af personlig grund over sørgen og finden fred i mig selv over at et tæt familiemedlem har fået at vide at vedkommende ikke har lang tid tilbage. Jeg er erindrer at der var nogle gode argumentationer for praktisering af  Medicin Buddha Mantraet, men kan ikke længere huske dets egentlige ordlyd. Jeg mangler bare noget overbevisning og måde at overkomme det bedst på. Al god erfaring er i høj kurs og værdsættes, tak.

Håber iøvrigt alle har en dejlig jul.

- Danny

[Taido]

Hej Dorch.

Jege har ingen erfaring omkring emnet, men hvis du læser en anden tråd her omkring praksis omkring syge og dende får du måske en indgangsvinkel.

Jeg håber det bedste, er det en yngre eller en ældre? Vore valg af reaktioner og forsøg på hjælp kan jo være meget afhængig af dettte.

Viggo

[Senshin]

Hej

Husker at vi i flere sammenhænge og ved samvær har snakket om "effekten" af Medicin Buddha Mantraet for den praktiserende og jeg tænker bl.a. her på:

Om Biseisei Bisesei Biseisha, sambori gyatei sowaka.

Om Biseisei Bisesei Biseisha, sambori gyatei sowaka.

Om Biseisei Bisesei Biseisha, sambori gyatei sowaka.

Jeg spørger af personlig grund over sørgen og finden fred i mig selv over at et tæt familiemedlem har fået at vide at vedkommende ikke har lang tid tilbage. Jeg er erindrer at der var nogle gode argumentationer for praktisering af  Medicin Buddha Mantraet, men kan ikke længere huske dets egentlige ordlyd. Jeg mangler bare noget overbevisning og måde at overkomme det bedst på. Al god erfaring er i høj kurs og værdsættes, tak.

Håber iøvrigt alle har en dejlig jul.

- Danny

I min daglige praksis chanter jeg for andre. Jeg chanter Medicin Buddha mantra for de som har det svært psykisk og for de som er fysisk syge. Og så chanter jeg Nembutsu for de som er døde.

Medicin Buddha mantra er for at de som er syge og som har det svært må heles, må få det godt igen eller for at lindre deres smerte. Chant det gerne så ofte du kan.
Nembutsu er for at den døde skal få en god genfødsel og det chantes i 49 dage efter vedkommen er død. Vi er dybt forbundne allesammen og jeg har derfor fuld tillid til at det vi gør har en effekt på andre (og selvfølgelig også os selv)

Jeg er ked af at du står overfor noget så svært som at miste et tæt familiemedlem. Jeg sender dig de bedste tanker.
Du skriver selvfølgelig bare hvis du har brug for det.

[Morck]

Viggo: Tak for henvisningen til den anden tråd om emnet,- det gav noget. Det drejer sig om et ældre medlem i familien iøvrigt.

Senshin: Jeg skal nok sige til, og tak.

I første omgang siger jeg vidst bare til mig selv at det ingen effekt alligevel har, så hvorfor?!? Nu ved jeg det handler om at have noget hvortil jeg kan kannalisere min sorg hen til, og giver det et shot. Har en indre følelse af at det at det er en god måde at sige farvel på, dette på en meget respektfuld og ærende måde. Bare at sørge og hænge med hovedet synes at gøre mere ondt, så jeg tror det vil være rigtigt med det her. Lige til sidst,- er fokusset alene kun på chanting og ikke andet?..S 


Tak for medfølelsen og tankerne. Det betyder meget.

- Danny

[Shomon]

Viggo: Tak for henvisningen til den anden tråd om emnet,- det gav noget. Det drejer sig om et ældre medlem i familien iøvrigt.

Senshin: Jeg skal nok sige til, og tak.

I første omgang siger jeg vidst bare til mig selv at det ingen effekt alligevel har, så hvorfor?!? Nu ved jeg det handler om at have noget hvortil jeg kan kannalisere min sorg hen til, og giver det et shot. Har en indre følelse af at det at det er en god måde at sige farvel på, dette på en meget respektfuld og ærende måde. Bare at sørge og hænge med hovedet synes at gøre mere ondt, så jeg tror det vil være rigtigt med det her. Lige til sidst,- er fokusset alene kun på chanting og ikke andet?..S 


Tak for medfølelsen og tankerne. Det betyder meget.

- Danny

Det er noget af et mentalt kvantespring der skal til, første gang man begiver sig ud i at chante for andre. Det kan meget vel være at vi hver dag tilegner vores praksis til alle levende væsner, men det er jo heldigvis så tilpas abstrakt, at det ikke rigtig udfordrer os. Men når man står overfor konkret lidelse, sygdom og død hos nogen man holder af, så er det pludselig ikke så abstrakt længere.

Der er grundlæggende to måder at forholde sig til chanting af mantraer på:

1) mantraet er et meditationsværktøj, et hensigtsmæssigt middel til at samle og berolige sindet, eller
2) mantraer har en reel effekt, både på en selv og andre.

Den ene måde udelukker ikke den anden!

Jeg tror måske  at måde nr. 2 er sværere at forholde sig til, fordi man ikke ser den i funktion nær så tydeligt som med nr. 1. Det er ret let at sætte sig ned og chante, og umiddelbart observere den positive effekt på ens sind. Det er langt sværere at se hvordan et mantra påvirker en selv og andre dybere. Det er en trossag, og det kan man jo mene om hvad man vil. Jeg er overbevist. Jeg er helt sikker på at chanting har effekter der rækker ud over de indlysende.

Når du chanter Medicin Buddha mantraet for en der er syg, kan det være en god ide at se personen for dig imens - visualiser personen, meget gerne i et blidt, gyldent lys, der strømmer fra Medicin Buddhaen.

Jeg vil holde dig og dit familiemedlem i mine tanker og bønner.

[Chorin]

Hej Danny

I forbindelse med at jeg mistede en rigtig god ven den 24 dec sidste år meget pludseligt, stod jeg med en sorg der næsten var uoverkommelig. Og jeg tænkte hvad kunne jeg selv gøre for at lindre det. Heldigvis havde vi i vores Randers gruppe talt om medicin buddha nogle gange og om dens effekt.

Så jeg besluttede mig for at afprøve "metoden" både for at linde den smerte jeg selv havde men også for at sige et værdigt farvel til min ven.

Hver gang jeg meditede det vil sige 3 gange ugenligt på det tidspunkt chantede jeg "Namu amida bu" efter jeg havde mediteret. Og jeg må sige det hjalp ufattelig meget, både på på den måde hvor jeg ellers plejer at tage afsked ( den blev knap så lang ) og jeg lærte hurtigere at "acceptere" min vens død - end at gå og synes det er uretfærdig at han skulle rives fra livet kun 36 år gammel. Samtidig fik jeg også en form for indre ro på en god måde.

Jeg ved ikke om du kan briuge mit svar til noget - og jeg er ked af det på dine vejne.

Sender varmer og de bedste tanker herfra.

[Yoren]

Hej Danny og alle andre der for tiden oplever det svært at miste, eller at se nogen miste, eller at vide at man skal miste ... (det dækker vist alle mennesker i al evighed).
Min veninde mistede sin (gamle) far lige op til jul, og jeg valgte derfor at lade min Nembutsupraksis, som har været min faste juleferiepraksis i år, være tilegnet ham. -Og havde jeg ikke allerede valgt Nembutsuen i samme periode, så havde jeg nok valgt den, da jeg fik at vide at han var død. Jeg har også tændt lys for ham morgen og aften ved min buddhafigur og sendt Hjertesutraen med, og jeg har sendt bønner til alle buddhaer og bodhisattvaer - og bare ud i luften, (men især de få af dem jeg har et nærmere 'bekendtskab' med).
Jeg har haft en nysgerrig tilgang til denne praksis for de døde. Denne gang var det ikke mig der havde mistet, det var ikke min (direkte) sorg som jeg kender og ved hvordan føles, men en andens, hvilket næsten gjorde det sværere til at starte med. Men det var ikke sorgen jeg skulle tage mig af når jeg praktiserede - det var den døde! Det er en helt anden måde at gå til det på; vi er så vant til at gøre noget for de efterladte, men i buddhismen står man i første omgang til rådighed for den afdøde igennem den praksis man udfører. Og det giver en egen mening, uanset hvad man gør og hvordan, synes jeg. Det er som om  det giver fundamental mening at "tage vare på din [et menneskes] indgang og udgang", som det formuleres i folkekirken. Det har været rigtig godt og oplysende for mig at 'tage vare på et menneskes udgang' de få gange det endnu er sket. Da min mormor døde, som jeg havde et tæt forhold til, kendte jeg ikke til at gå Nembutsu, men jeg kendte nogle få mantraer og jeg sendte ønsker/ bønner (mange i starten!), og så tænkte jeg på hende med glæde når jeg tændte lys inden jeg satte mig til meditation og igen bagefter. Det var en fin afsked for mig. (Hun er der i øvrigt stadigvæk nu syv år efter).
Jeg synes ofte jeg lærer noget andet end det jeg havde forestillet mig (hvor klog er man så egentlig? ;-)). Denne gang hvor jeg praktiserer for min venindes far, har det f.eks. overrasket mig hvor trist jeg nogle gange er blevet undervejs i Nembutsuen, og hvor megen medfølelse der skulle gives til mig selv før Amidas kvaliteter kunne sendes derhen hvor jeg havde påtænkt at de skulle gøre gavn.

[Shomon]

God pointe fra Yoren - vores praksis i forbindelse med dødsfald er rettet mod den afdøde, ikke mod de efterladte, som vi ellers ofte tænker det i vores kultur. De efterladte er stadig i live. De sørger, ja - men sorg er en del af livet, og det er ikke noget vi kan tage fra dem. Vi kan være der for dem - og det skal vi naturligvis også, men det kommer som regel helt af sig selv - men til syvende og sidst må vi også acceptere at enhver selv, på egen hånd, skal få nok af lidelse. De efterladte har stadig den chance. Den afdøde til gengæld, kan intet stille op. Vedkommende er prisgivet sin karma - derfor retter vi vores praksis derhen. Lige såvel som man kan tilegne sin praksis til andre levende væsner (vi gør det som oftest til 'alle levende væsner'), så kan man også tilegne den til afdøde.

[Morck]

Hey

I forhold til at sorg er en betydelig del af det så er der alligevel en anden halvdel i mig som har en ret stærk accept at dette er lig med døden og at det kun er sådan. Jeg prøver (nok underbevidst) ikke at se det med de triste briller på, men egentligt bare som jeg husker vedkommende bedst og mest almindeligt. Og så alligevel i en eller anden bevidst grad er det noget jeg nok vælger at gøre på denne måde,- mest fordi følelserne har det med at forstærke ikke bare ens erindringsbilleder, mens også den yderligere forstærkede sorg man kan påkaste sig selv,- særlit hvis ikke man husker at være nogenlunde rationel over for sig selv. Jeg er trist over at vedkommende skal igennem det på denne måde, fordi det er en sidste tid med frygt og kort tid. Det sørger jeg over. At døden vil komme, tager jeg som en smuk ting, for det er det reneste som det liv der leves,- det er bare smertens seance op til døden, som man har det svært med. De efterladtes sorg kommer derimod ofte som en gave, idet de bringes tættere sammen.

- Danny

[druen]

Min medfølelse for det, du/I skal igennem den nærmeste tid.

Jeg mistede selv min mor 26.dec. meget pludseligt. Hun blev (kun) 61 år på trods af et sundt og energisk liv. Mange tanker og følelser kommer og går. De fleste af dem egoistiske følelser og tanker. Jeg har forsøgt med meditation på sorg. Min hjerne har endnu ikke villet tillade at give slip.

Et spørgsmål er opstået efter at have læst denne tråd: Hvordan kan noget vi gør kunne ændre noget for den døde? Hvis man er overladt til sin karma efter døden, hvordan kan det så have indflydelse hvad efterladte gør på det tidspunkt?

[Shomon]

Min medfølelse for det, du/I skal igennem den nærmeste tid.

Jeg mistede selv min mor 26.dec. meget pludseligt. Hun blev (kun) 61 år på trods af et sundt og energisk liv. Mange tanker og følelser kommer og går. De fleste af dem egoistiske følelser og tanker. Jeg har forsøgt med meditation på sorg. Min hjerne har endnu ikke villet tillade at give slip.

Et spørgsmål er opstået efter at have læst denne tråd: Hvordan kan noget vi gør kunne ændre noget for den døde? Hvis man er overladt til sin karma efter døden, hvordan kan det så have indflydelse hvad efterladte gør på det tidspunkt?

Det er jo heller ikke noget vi ved, men tanken bygger på den ide at man kan overføre eller videregive karma. Ritualer til videregivelse af karma, også til afdøde, har tilsyneladende været brugt meget længe, og er stadig i brug i dag, i alle de buddhistiske skoler jeg kender til. Selv Theravada skolen har en (lidet kendt) rite, hvor kvinder der fået foretaget en abort videregiver fortjeneste til det aborterede barn.

Umiddelbart virker det som om den slags riter ville stå i modsætning til mere traditionelle buddhistiske ideer om personligt ansvar. Den sag løste opfindsomme Theravadin kommentatorer, ved at fortolke det således at ofringer på en afdøds vegne bliver foretaget med hans eller hendes ejendom...

Hvorom alting er; for mange af os er det en dejlig måde at føle os i forbindelse med vore kære afdøde på; måske endda føle at vi kan gøre noget for en vi savner, selvom vedkommende er udenfor rækkevidde. Jeg har også oplevet, at det at fokusere intenst på den afdøde de første 49 dage, gør det nemmere at give slip til sidst.
 

[druen]

Det er jo heller ikke noget vi ved, men tanken bygger på den ide at man kan overføre eller videregive karma. Ritualer til videregivelse af karma, også til afdøde, har tilsyneladende været brugt meget længe, og er stadig i brug i dag, i alle de buddhistiske skoler jeg kender til. Selv Theravada skolen har en (lidet kendt) rite, hvor kvinder der fået foretaget en abort videregiver fortjeneste til det aborterede barn.

Okay, interessant