Kaihogyo på Caminoen

[Shomon]

Kokorodo/Kaihogyo: Jeg ved ikke lige hvad forskellen er og hvilken af betegnelserne jeg kan bruge, men jeg vil gerne vide om der er noget til hinder for at benytte en kristen pilgrimsrute til formålet?
Ad åre vil jeg netop gå Caminoen.

Kokorodo er et samlebegreb for udendørs gående meditationer med et element af pilgrimsfærd. Kaihogyo er specifikt de kokorodo der praktiseres på Hiei bjerget i Japan - navnet henviser til deres ruter og deres praksis.

Selvfølgelig kan en kristen pilgrimsrute benyttes. Enhver rute hvor man kan indlægge en form for pilgrimsfærd kan bruges.

[Yoren]

Fantastisk - såå noget med "erfar det selv" 

Kunne være fantastisk med en "studietur" til Japan med indbygget Kokorodo! Det må kunne arrangeres 

Jaaaa!!!

Det kan sagtens lade sig gøre, og jeg kender lige munken der kan hjælpe os. Gojun går ofte kokorodo med sit tempels lægpraktiserende, og jeg er sikker på at jeg kunne lokke ham til at tage en håndfuld gaijin med 

Jubiiii !! (-selvom vi må lide under betegnelsen gaijin) ;-)

[Doshin]

Inspireret af denne tråd, pusler jeg stadig med en idé om en længer vandring.

Mit ambitionsniveau er nok at gå en del af hærvejen. Mest fordi primitiv overnatning er sat lidt i system, så man også kan slippe den "udfordring" som løst; muligvis der også ligger nogle shelters på vejen. Uanset hvad, er det en tilpas lang og veletableret rute, hvor man kan springe fra undervejs, hvis man får nok.

Min tanke er at trække alle stik helt ud, og tage det som en ego-tur (joke intended).

Jeg har ingen erfaring med gående meditation endnu, og ved ikke om det er noget man skal tænke så meget over; jeg forestiller mig at daglige etaper af 10..40 km, er nok til at man får fejet ud i tankerne og dermed opnår en "mindfull"/meditativ tilstand. Måske (jvf anden tråd) jeg skulle starte med den lille time det tager at gå til/fra Lotus Sangha fra nærmeste S-tog station (?).

Men som sagt intet endeligt planlagt, og blot tanker jeg lige ville lufte her i denne tråd.

Sidste krølle jeg har overvejet, var at gå helt andre steder, og så besøge danske Stupa'er. Men indtil vider har jeg kun fundet 3 i Danmark, jeg syntes ikke at kunne finde en omfattende/endelig liste... Muligvis der er andre Buddhistiske steder man kan besøge på en vandring ?

Vh
Thomas

[Shomon]

Inspireret af denne tråd, pusler jeg stadig med en idé om en længer vandring.

Mit ambitionsniveau er nok at gå en del af hærvejen. Mest fordi primitiv overnatning er sat lidt i system, så man også kan slippe den "udfordring" som løst; muligvis der også ligger nogle shelters på vejen. Uanset hvad, er det en tilpas lang og veletableret rute, hvor man kan springe fra undervejs, hvis man får nok.

Min tanke er at trække alle stik helt ud, og tage det som en ego-tur (joke intended).

Jeg har ingen erfaring med gående meditation endnu, og ved ikke om det er noget man skal tænke så meget over; jeg forestiller mig at daglige etaper af 10..40 km, er nok til at man får fejet ud i tankerne og dermed opnår en "mindfull"/meditativ tilstand. Måske (jvf anden tråd) jeg skulle starte med den lille time det tager at gå til/fra Lotus Sangha fra nærmeste S-tog station (?).

Men som sagt intet endeligt planlagt, og blot tanker jeg lige ville lufte her i denne tråd.

Sidste krølle jeg har overvejet, var at gå helt andre steder, og så besøge danske Stupa'er. Men indtil vider har jeg kun fundet 3 i Danmark, jeg syntes ikke at kunne finde en omfattende/endelig liste... Muligvis der er andre Buddhistiske steder man kan besøge på en vandring ?

Vh
Thomas

Vi gik engang en kokorodo rundt i Kbh, til de forskellige templer og praksissteder der er derinde. hvis vi havde planlagt det lidt mere omhyggeligt, kunne vi måske endda have besøgt stederne, snarere end bare at 'hilse' dem udefra? Det kunne være sjovt at prøve en gang.

Mht din tur ad Hærvejen, så tror jeg måske det er en god ide at træne lidt gående meditation først. Det er nemt nok - men man kommer vældig nemt til at bilde sig ind at man er fantastisk meditativ, når man i virkeligheden bare går og drømmer (eller er sløv...). Sådan var det i hvert fald for mig i starten, og da var det en stor hjælp at have andre omkring mig som hjalp mig med at holde fokus.