Kaihogyo på Caminoen

[Yoren]

Kære jer
Inspireret af Mikael Berthelsens tv-program om Caminoen (og en af mine venner der gik den for tre år siden), kan jeg ikke lade være med at forestille mig at det ville være en spændende og givende praksis for mig at gå et længere Kaihogyo-forløb ad denne gamle pilgrimsrute. Min første grovskitse til sådan en tur lyder på at gå ca. 30 km. i 10-12 dage.

Hvorfor kaster jeg min idé op her på forum? Jo, jeg ville gerne høre om nogen af jer har gået Caminoen? Om I kan fortælle noget derfra - personlige oplevelser med turen, eller måske ved I hvornår på året klimaet er bedst til mindst mulig oppakning?, eller noget helt tredje?
Og så spørger jeg også for måske at sætte en erfaringsudveksling i gang om dét at gå Kaihogyo   Er det noget I har syslet med?

[Junshin]

Sjovt. Jeg er også blevet inspireret af Berthelsens vandring, og tænkte om jeg skulle rive et par uger ud af kalenderen næste år, for at vandre noget af den. Det ideelle ville jo være en buddhistisk pilgrimsvandring, men der er jo lidt langt til Bodh Gaya eller Mt. Hiei.
Caminoen består af mange ruter. Egentlig er det vel en camino hvis bare ruten fører til Santiago de Compostela. Berthelsen går af den traditionelle rute  (Frances) der starter i Frankrig. Jeg tænkte selv på at vandre af Camino del Norte der også starter i Frankrig, men følger den nordspanske kyst. Den skulle være noget mere strabadserende, men også meget smuk. Men på den anden side handler Kaihogyo jo ikke om at gå og nyde naturen eller??

Der er nogle gode kort her: http://caminodesantiago.consumer.es/

Her kan man regne ud hvor man evt. vil starte alt efter hvor meget tid man har.

...og så er der jo den "danske camino" hærvejen. Eller den legendariske vandretur Slagslunde-Kbh 

[Senshin]

Det I taler om hedder Kokorodo (Hjertets Vej) . En Kaihogyo er den praksis som kun "Marathon" munkene på Mt. Heie udfører. Så nu bruger vi i Tendai kun ordet Kokorodo om udendørs gående meditation (i rask tempo) :-)

Jeg har masser af erfaring med Kokorodo her I Danmark. Det har fast været min praksis i ca 1½ år. Kortere ture til hverdag og lange om søndagen. Og jo, på en kokorodo får man rig lejlighed for at nyde naturen som man er en del af. Det handler ikke om at vende opmærksomheden indad, som det typisk gør på puden, men om at være med det hele, uden at hægte sig på noget. Og for at kunne fornemme Buddhanatur er man nødt til at være meget nærværende. Når man mærker den aller stærkest kan man så stoppe og chante et eller flere vers eller Hjerte Sutraen mens man tager hele øjeblikkets skønheden ind. Det er de stop der gør det til en pilgrimsfærd.
Det kan gøres hvor som helst. Men Spanien lyder bestemt ikke som en dårlig ide ;-)

[daishin]

Min svigerfar gik til Santiago fra Djursland for nogle år siden. Han kom til Santiago på den almindelig rute og tog derefter 200km på den nordlige rute.

Han har udgivet en bog og er til at kontakte. http://santiagopilgrim.dk/index.htm

Mindst mulig oppakning er selvfølgelig om sommer. Det er også, når der er flest mennesker. Men der er vandrehjemme hele vejen og man behøver ikke at have en telt med.

Hvad med børnene, tager du dem med?

[Yoren]

Fedt Junshin. Jeg tænkte nok at jeg ikke var den eneste der havde fået den idé!  
Tusind tak for oplysningerne! Jeg er ikke nået så langt i min planglægning endnu. Det handler lige nu om at finde et tidspunkt der ikke er for forstyrrende for resten af familien og som samtidig ligger på et vejrmæssigt gunstigt tidspunkt. Jeg har ikke undersøgt det endnu, men jeg tænker at eftersommeren kunne være et godt bud...
Angående om ruten må være smuk eller ej: Det jeg har set fra Mt. Hiei ser umanerlig smukt ud! På den anden side så starter de ud om natten i bælg ravende mørke , men kommer selvfølgelig tilbage i dagslys, så noget får de helt bestemt set! Jeg gik sidste år Kokorodo fra Kbh. til Slagslunde. Det blev til 48 km. og vi (jeg gik sammen med tre gutter) startede som de japanske munke kl. 01 - hvilket vil sige at vi også både gik i bælgmørke og i den smukkeste solopgang, og i morgenlyset (det var fantastisk!)
Redigeret Det handler ikke, så vidt jeg selv forstår når jeg går, primært om hvad man ser, men om at bevæge sig med bevidstheden i sindet om at man er på pilgrimsfærd. Der findes flere eksempler på pilgrimsruter der går (et større eller mindre stykke) langs hovedveje, og der bliver vejen en del af pilgrimsfærden. Man forbinder sig helt naturligt med ruten og de omgivelser der findes der hvor man går og bliver selv en del af det. Det handler som med al anden praksis om at være konstant tilstede i det man gør. Man går raskt og koncentreret. Flere gange undervejs stopper man helt op og helliger sig 100% oplevelsen af noget særligt; en sø, et ældgammelt træ, et særligt sted, et dødt dyr (f.eks.)! Man går med Fudo Myo-os mantra (og med ham) når man går. Når man stopper siges et mantra, vers eller en bøn for det særlige sted.

Jeg har også gået rigtig mange små kokorodoer på omkring 10-15 km og dem synes jeg er rigtig rigtig fine på deres egen måde. Men for mig er det ikke helt det samme som de rigtig lange ture (jeg kun har gået 6 af), hvor jeg synes at jeg får arbejdet mig igennem til nogle andre erfaringer og mærket en anden slags styrke. Jeg tror at en længere pilgrimstur vil give en skøn mulighed for virkelig at give mig hen til 'bare at gå', fordi hver enkelt dag blot er endnu én og intet derfor afsluttes når man stopper for natten.

@Senshin: Familien kom lige væltende ind ad døren da jeg havde skrevet, så jeg så først dit indlæg nu da jeg kom tilbage og skulle trykke 'gem' - men jeg har også altid undret mig over hvorfor vi kaldte vores Kokorodo'er for Kaihogyo'er, når nu det eneste sammenligningspunkt med de rigtige Kaihogyo-munkes praksis er at vi går udendørs og måske går en marathondistance i ny og næ. Helt fint at få skilt fårene fra bukkene!

[Yoren]

Min svigerfar gik til Santiago fra Djursland for nogle år siden. Han kom til Santiago på den almindelig rute og tog derefter 200km på den nordlige rute.

Han har udgivet en bog og er til at kontakte. http://santiagopilgrim.dk/index.htm

Mindst mulig oppakning er selvfølgelig om sommer. Det er også, når der er flest mennesker. Men der er vandrehjemme hele vejen og man behøver ikke at have en telt med.

Hvad med børnene, tager du dem med?

Hvor spændende. Hvor er han sej, din svigerfar! Tænk at gå hele vejen fra DK! (Det har jeg nu ikke tænkt mig... )

Nej, på Caminoen ville jeg ikke tage børnene med - med mindre vi tog en ekstra 'familietur'.
Vi har planer om at gå Hærvejen med dem. Asta er knapt 4½, så jeg tror ikke det vil blive en god oplevelse for hende at skulle gå langt endnu. Da hun var mindre bar vi hende i fjeldene i Jotunheimen - og de andre er også blevet båret på forskellige ture da de var små. Men nu er hun er for stor til at bære særlig langt.

[Shomon]

Nej det handler ikke primært om hvad man ser. Man forbinder sig helt naturligt med ruten og de omgivelser der findes hvor man går og bliver en del af det, men man kunne i princippet lige så godt gå på en parkeringsplads - eller i mørke. Det handler som med al anden praksis om at være konstant tilstede i det man gør. Man går raskt og koncentreret. Flere gange undervejs stopper man helt op og helliger sig 100% oplevelsen af noget særligt; en sø, et ældgammelt træ, et særligt sted, et dødt dyr (f.eks.)! Man går med Fudo Myo-os mantra (og med ham) når man går. Når man stopper siges et mantra, vers eller en bøn for det særlige sted.

Kokorodo er en pilgrimsfærd, og det er derfor vigtigt hvor man går. Hvis man går rundt på en parkeringsplads, er det ikke en kokorodo. Det ville snarere være at regne for kinhin, almindelig gående meditation (hvilket naturligvis er værdifuldt i sig selv, men altså ikke en kokorodo).

[Yoren]

Nej det handler ikke primært om hvad man ser. Man forbinder sig helt naturligt med ruten og de omgivelser der findes hvor man går og bliver en del af det, men man kunne i princippet lige så godt gå på en parkeringsplads - eller i mørke. Det handler som med al anden praksis om at være konstant tilstede i det man gør. Man går raskt og koncentreret. Flere gange undervejs stopper man helt op og helliger sig 100% oplevelsen af noget særligt; en sø, et ældgammelt træ, et særligt sted, et dødt dyr (f.eks.)! Man går med Fudo Myo-os mantra (og med ham) når man går. Når man stopper siges et mantra, vers eller en bøn for det særlige sted.

Kokorodo er en pilgrimsfærd, og det er derfor vigtigt hvor man går. Hvis man går rundt på en parkeringsplads, er det ikke en kokorodo. Det ville snarere være at regne for kinhin, almindelig gående meditation (hvilket naturligvis er værdifuldt i sig selv, men altså ikke en kokorodo).

Fuldstændig korrekt - jeg sletter det straks! Tak 

[Chorin]

Meget interesant emne du her bringer 

Jeg sad for noget tid siden og så dr2 dokometar om 5 unge mennesker som bla skulle gå en kaihogyo med nogen munke og de skulle bla udføre nogen ritualer som at hænge med overkroppen ud over en klippe som var - ja hvis man falder ned ikke har livet i behold med mindre man er meget heldig. men alt i alt en meget spændene dokumentar som jeg nød til fulde.

Jeg har selv tænk på at skulle på vandring men jo noget begrændset når man arbejder til hverdag man skal passe, men når det så er sagt ville jeg utrolig gerne prøve en tur på en 30 - 40 km på de der 10 til 12 dage fx i en sommerferie eller hvornår det nu er bedst at udføre sådan en "rejse"

[Seiren]

Skulle vi ikke arrangere en kokorodo til foåret eller sommeren? Det synes jeg kunne være skønt - en enkelt dag, bare Slagslunde - København eller noget?

[Senshin]

Hvad med Lotus Sangha besøger Ekayana Sangha?  Vi gir helt klart kaffe og kage når I kommer frem

[Chorin]

 

Og jeg vil da gerne melde mig på banen til at bage en kage til kaffen  

[Yoren]

Skulle vi ikke arrangere en kokorodo til foåret eller sommeren? Det synes jeg kunne være skønt - en enkelt dag, bare Slagslunde - København eller noget?

JO! Klart! Selvfølgelig skal vi da det!
Hvis vi ikke behøver at ende i Kbh., har jeg allerede et par rigtig gode og smukke ture i Nordsjælland som jeg gerne deler. Jeg kan jo  kaste nogle datoer ud når vejret bliver mildere, så kan alle der har lyst gå med.
Det er nu også skønt at ende ved templet synes jeg, og gerne til en lille ceremoni. Sådan en Kokorodo kunne vi også lave . Jeg er frisk på arrangere noget - måske slut marts.


@Ekayana Sangha: Pak kagen, vi mødes på Fyn!

[Kåre]

Skulle vi ikke arrangere en kokorodo til foåret eller sommeren? Det synes jeg kunne være skønt - en enkelt dag, bare Slagslunde - København eller noget?

JO! Klart! Selvfølgelig skal vi da det!
Hvis vi ikke behøver at ende i Kbh., har jeg allerede et par rigtig gode og smukke ture i Nordsjælland som jeg gerne deler. Jeg kan jo  kaste nogle datoer ud når vejret bliver mildere, så kan alle der har lyst gå med.
Det er nu også skønt at ende ved templet synes jeg, og gerne til en lille ceremoni. Sådan en Kokorodo kunne vi også lave . Jeg er frisk på arrangere noget - måske slut marts.


@Ekayana Sangha: Pak kagen, vi mødes på Fyn!

Hvis turen går under brede bøge gjennom sjællandske skove og ender ved en god kake i tempelet, kunne det kanskje friste også en danmarksromantiker av et skogstroll fra nord. 

[Yoren]

Hvis turen går under brede bøge gjennom sjællandske skove og ender ved en god kake i tempelet, kunne det kanskje friste også en danmarksromantiker av et skogstroll fra nord. 

Hvornår kommer du til Syddanmark Kåre?