Sjæl, genfødsel og buddhisme

[Seiren]

Sad lige og læste og buddhistisk etik og abort på Shoken.dk hvor der står:

"Helt grundlæggende så siger Buddhismen at livet starter ved undfangelsen. Der er ingen forestillinger om en senere nedstigning af en sjæl, ikke mindst fordi begrebet 'sjæl' ikke findes; derfor er tanken, at er der liv (som i to celler som deles), så er der faktisk liv."

Så hvis der ikke er en sjæl hvad er det så der bliver genfødt??

[daishin]

he he, det kan vi lige snakke om i næste liv 

Eller: en næse, en hånd, et ben, et bryst?
en smil, et råb, et slag, et knus?
en frygt, en glade, en anger, en sult?
en minde, et ønske, en trang, en drøm?

Det kan være, der er genfødsel; men det er i hvert fald ikke "mig" (eller "dig")

[Kanji]

Jeg har altid set det som at det er ens karma som går videre? Eller måske man skulle sige bølgerne fra ens handlinger som så går videre til endnu et selv? Når man så en dag får "neutraliseret" karmaen så er der ikke noget som kan gå videre og så vupti (og med vupti mener jeg at jeg ikke aner hvad der så sker  )

[Kåre]

Sad lige og læste og buddhistisk etik og abort på Shoken.dk hvor der står:

"Helt grundlæggende så siger Buddhismen at livet starter ved undfangelsen. Der er ingen forestillinger om en senere nedstigning af en sjæl, ikke mindst fordi begrebet 'sjæl' ikke findes; derfor er tanken, at er der liv (som i to celler som deles), så er der faktisk liv."

Så hvis der ikke er en sjæl hvad er det så der bliver genfødt??

Godt spørsmål. Det fører til neste spørsmål: Skjer det gjenfødelse? Hvis svaret er ja, hvorfor har ikke vitenskapen vært i stand til å bekrefte et fenomen som - hvis det finnes - jo må være universelt blant levende vesener? Hvis svaret er nei, hvorfor klamrer da buddhister seg fortsatt til gammel indisk overtro?

[Kanji]

Godt spørsmål. Det fører til neste spørsmål: Skjer det gjenfødelse? Hvis svaret er ja, hvorfor har ikke vitenskapen vært i stand til å bekrefte et fenomen som - hvis det finnes - jo må være universelt blant levende vesener? Hvis svaret er nei, hvorfor klamrer da buddhister seg fortsatt til gammel indisk overtro?

Egentlig en sjov måde at formulere det på. Jeg ved ikke om jeg har tiltro nok til videnskaben til at tro at den, på nuværende tidspunkt, er i stand til at forklare alting? Jeg skulle mene at der er andre ting i buddhismen som ikke er videnskabeligt bevist (endnu), men derfor bliver de jo ikke nødvendigvis forkastet. Men en intressant tanke, det med kun at have tiltro til det som videnskaben beviser (-:

[Kåre]

Godt spørsmål. Det fører til neste spørsmål: Skjer det gjenfødelse? Hvis svaret er ja, hvorfor har ikke vitenskapen vært i stand til å bekrefte et fenomen som - hvis det finnes - jo må være universelt blant levende vesener? Hvis svaret er nei, hvorfor klamrer da buddhister seg fortsatt til gammel indisk overtro?

Egentlig en sjov måde at formulere det på. Jeg ved ikke om jeg har tiltro nok til videnskaben til at tro at den, på nuværende tidspunkt, er i stand til at forklare alting? Jeg skulle mene at der er andre ting i buddhismen som ikke er videnskabeligt bevist (endnu), men derfor bliver de jo ikke nødvendigvis forkastet. Men en intressant tanke, det med kun at have tiltro til det som videnskaben beviser (-:

Nå skal vi selvsagt ikke trekke kravet til vitenskapelighet ut over alle rimelighets grenser, slik det lett kan skje i slike diskusjoner som denne. Vitenskapen kan kanskje ikke bevise ting som kjærlighet og skjønnhet. LIkevel vil ingen nekte for at de finnes. Men gjenfødelse stiller i en annen kategori. Gjenfødelse er ingen subjektiv emosjon. Gjenfødelse - hvis det foregår - er noe som foregår overalt i naturen. Og som sådan burde det derfor være noe som ligger innenfor vitenskapens observasjonsfelt. Når vitenskapen kan observere og påvise noe så flyktig som f.eks. neutrinoer, burde gjenfødelse være "a piece of cake" (for å snakke et språk tendaister forstår ...  ). Likevel har ikke vitenskapen kunnet påvise noe som kan minne om gjenfødelse. Og gjenfødelsesteorien står dessuten i skarp motsetning til buddhismens lære om anatta. Derfor spørs det om det ikke er på tide at buddhister tar et kraftig oppgjør med denne gamle overtroen, en reminisens fra et førvitenskapelig verdensbilde, og slipper taket i den.

[Shomon]

Sad lige og læste og buddhistisk etik og abort på Shoken.dk hvor der står:

"Helt grundlæggende så siger Buddhismen at livet starter ved undfangelsen. Der er ingen forestillinger om en senere nedstigning af en sjæl, ikke mindst fordi begrebet 'sjæl' ikke findes; derfor er tanken, at er der liv (som i to celler som deles), så er der faktisk liv."

Så hvis der ikke er en sjæl hvad er det så der bliver genfødt??

Måske er det mere interessant at spørge hvordan genfødsel sker, end hvad der genfødes? Jeg synes det er rigtig svært at gætte mig til hvad 'jeg' bliver efter døden, når jeg ikke engang er fuldkommen sikker på hvad 'jeg' er lige nu.

[Shinmyo]

sjæl-Nej Genfødsel- Måske Buddhisme- Ja tak

Efter jeg er begyndt og recitere hjertesutraen dagl.....ugentlig Er jeg begyndt at forstå muligheden for at alt virkelig er tomt .. Men hvis alt er tomt må genfødslerne jo også være tomme... Når jeg så tager mig selv i at tænke 'omg jeg håber da virkelig jeg bliver genfødt' ser jeg at det ikke har den store betydning da jeg ikke husker mit "sidste liv" og vil formentlig heller ikke kunne huske det næste (da det ikke er "mig"), det eneste jeg er sikker på er at der findes en vej ud af denne tvivl (Nirvana) . Hvis jeg ikke selv opnår nirvana ved jeg at oplyste folk før mig har kunne acceptere hvad der skulle ske med dem når livet skal til at "slutte" på trods af de vidste hvad der ventede, så hvorfor skulle jeg ikke også komme til det. Jeg personlig tror på genfødsel, men kan heller ikke se bort fra det som står i hjertesutraen .. Ligemeget hvad vi læser eller får at vide vil tvivlen på om det nu også er det rigtige være der , den uvished forsvinder bare aldrig før vi selv ser sandheden med egne øjne

Men stadg et spændende/provokerende emne som nok altid vil "spøge"

Gassho Rasmus  

Sad lige og læste og buddhistisk etik og abort på Shoken.dk hvor der står:

"Helt grundlæggende så siger Buddhismen at livet starter ved undfangelsen. Der er ingen forestillinger om en senere nedstigning af en sjæl, ikke mindst fordi begrebet 'sjæl' ikke findes; derfor er tanken, at er der liv (som i to celler som deles), så er der faktisk liv."

Så hvis der ikke er en sjæl hvad er det så der bliver genfødt??

[Shinmyo]

Sad lige og læste og buddhistisk etik og abort på Shoken.dk hvor der står:

"Helt grundlæggende så siger Buddhismen at livet starter ved undfangelsen. Der er ingen forestillinger om en senere nedstigning af en sjæl, ikke mindst fordi begrebet 'sjæl' ikke findes; derfor er tanken, at er der liv (som i to celler som deles), så er der faktisk liv."

Så hvis der ikke er en sjæl hvad er det så der bliver genfødt??

Måske er det mere interessant at spørge hvordan genfødsel sker, end hvad der genfødes? Jeg synes det er rigtig svært at gætte mig til hvad 'jeg' bliver efter døden, når jeg ikke engang er fuldkommen sikker på hvad 'jeg' er lige nu.

Ps. Shomon Troede egentlig der var et afsnit i 'buddhismen i hverdagen' med de 10 verdner som er om genfødsel, men har fået mine tvivl  ..

[daishin]

Måske er det mere interessant at spørge hvordan genfødsel sker, end hvad der genfødes? Jeg synes det er rigtig svært at gætte mig til hvad 'jeg' bliver efter døden, når jeg ikke engang er fuldkommen sikker på hvad 'jeg' er lige nu.

Eller hvorhen?

Godt spørsmål. Det fører til neste spørsmål: Skjer det gjenfødelse? Hvis svaret er ja, hvorfor har ikke vitenskapen vært i stand til å bekrefte et fenomen som - hvis det finnes - jo må være universelt blant levende vesener? Hvis svaret er nei, hvorfor klamrer da buddhister seg fortsatt til gammel indisk overtro?

Egentlig en sjov måde at formulere det på. Jeg ved ikke om jeg har tiltro nok til videnskaben til at tro at den, på nuværende tidspunkt, er i stand til at forklare alting? Jeg skulle mene at der er andre ting i buddhismen som ikke er videnskabeligt bevist (endnu), men derfor bliver de jo ikke nødvendigvis forkastet. Men en intressant tanke, det med kun at have tiltro til det som videnskaben beviser (-:

Man behøver heller ikke at tro på det, bare fordi det er buddhisme, eller fordi Buddha har sagt det.

Tilbage til Shomons svar, i forbindelse med genfødsel, ville jeg fokusere på hvorhen. Først skal vi huske at mening med den buddhistiske træning er at komme ud af hjulet (og hjulet betyder genfødslen); er det en mahayana bodhisattva ideal man har i sindet, handler det om at hjælpe andre til det. Den bedste måde at gennemføre dette er ved at følge de forskellige praksisser der findes indenfor buddhismen. Det er lige præcist de samme praksisser man skal følge, hvis ikke man har genfødslen i sindet, alstå lige meget, hvad man tror, skal man være en "god buddhist" (for at sige det kort).

For at gå lige ind i sagen: lige meget hvad, med eller uden genfødslen skal man lave det samme. Og uanset hvad man tror, skal man altid være opmærksom på at troen ikke fylder for meget i ens praksis.

Det er ikke så meget, hvad det bliver genfødt, men hvordan vi stopper hjulen

Så tilbage til puden

[Shomon]

Sad lige og læste og buddhistisk etik og abort på Shoken.dk hvor der står:

"Helt grundlæggende så siger Buddhismen at livet starter ved undfangelsen. Der er ingen forestillinger om en senere nedstigning af en sjæl, ikke mindst fordi begrebet 'sjæl' ikke findes; derfor er tanken, at er der liv (som i to celler som deles), så er der faktisk liv."

Så hvis der ikke er en sjæl hvad er det så der bliver genfødt??

Måske er det mere interessant at spørge hvordan genfødsel sker, end hvad der genfødes? Jeg synes det er rigtig svært at gætte mig til hvad 'jeg' bliver efter døden, når jeg ikke engang er fuldkommen sikker på hvad 'jeg' er lige nu.

Ps. Shomon Troede egentlig der var et afsnit i 'buddhismen i hverdagen' med de 10 verdner som er om genfødsel, men har fået mine tvivl  ..

Det er der bestemt. Uanset om man bryder sig om det eller ej, så er ideer om genfødsel blevet en del af den buddhistiske tradition, så det forholder jeg mig også til i bogen (uden dog at give endelige svar. Kan ikke huske eventuelle tidligere liv...). De ti verdener kan enten ses som konkrete genfødselsverdner, eller som hastigt foranderlige sindstilstande.

Personligt tror jeg på genfødsel. Dels er der personlige oplevelser og ting jeg ikke kan forklare på andre måder, dels tænker jeg, at hvis der ikke sker genfødsel er selvmord vel en udmærket løsning på lidelse. Hvis man får nok af alt det vrøvl livet uundgåeligt byder på, kunne man vel bare slutte livet og så var dén ged barberet? Men jeg ved det ikke. Det er en arbejdshypotese, og forhåbentlig finder jeg en dag ud af om den er korrekt eller ej.