Forskrifter

[Yoren]

Kommer til at tænke på en gammel overvejelse, jeg har gjort mig:

Hvis man vælger at tage forskrifterne og så bryder dem, skaber man jo både uhensigtsmæssig karma ved den aktuelle handling, OG ved at løbe fra sit løfte. Så hvad er 'bedst': at undlade at tage en forskrift man ikke kan holde, eller at tage forskriften (fordi man faktisk gerne vil holde den), men fejle? Det siges at på Mt. Hiei når de nye munke skal tage forskrifter, lyder der rungende 'Yoku tamutsu' (=jeg tager denne forskrift) ved de fleste forskrifter, men koret bliver temmelig svagt og uldent når man kommer til den femte.

Jeg tror intentionen er væsentlig! På den anden side er det absolut ikke hensigtsmæssigt at tage en forskrift man ved nærmere eftersyn ved at man fra tid til anden bryder.
Jeg har selv haft kig på 'ikke at lyve' - fordi jeg overfor vores børn nogle gange bøjer sandheden i mit forsøg på at få så blidt et forældreskab som muligt. Jeg undgår at lyve, men tilgengæld fortæller jeg en 'redigeret' version af sandheden i situationer hvor det ville medføre unødig konflikt eller sårede følelser (det afhænger selvf. af barnets modenhed)...og det har jeg det faktisk rigtig svært med.

Her i julemåneden huserer nisserne hjemme hos os. De driller, farver mælken blå, vender vasketøjskurven på hovedet, putter grankogler i madpakkerne og hænger sokker i lamperne, bl.a., og så kommer de med små gaver som de gemmer helt håbløse steder. Men hvor har jeg dog svært ved at gennemføre det, for der skal jo lyves helt vildt, fortælles dækhistorier o.s.v.!

[daishin]

Kommer til at tænke på en gammel overvejelse, jeg har gjort mig:

Hvis man vælger at tage forskrifterne og så bryder dem, skaber man jo både uhensigtsmæssig karma ved den aktuelle handling, OG ved at løbe fra sit løfte. Så hvad er 'bedst': at undlade at tage en forskrift man ikke kan holde, eller at tage forskriften (fordi man faktisk gerne vil holde den), men fejle? Det siges at på Mt. Hiei når de nye munke skal tage forskrifter, lyder der rungende 'Yoku tamutsu' (=jeg tager denne forskrift) ved de fleste forskrifter, men koret bliver temmelig svagt og uldent når man kommer til den femte.

He He, disse japaner

De tre anvisninger er simpelthen GENIALE, og det er oftest dem jeg husker (og ikke forskrift nr. X eller Y).

Det er de, men, som det siges i historien, de er svært at leve op til. Derfor synes jeg, at beholde de andre i sinde (keep them in mind = sati) kan vi fordybe os i etisk handling og dyrke/følge vejen på samme tid. Så har man noget konkret at forholde sig til.

Hvis vi nu tager "Not lying" og sætter det sammen med ret tale, kan vi faktisk bruge til at komme rigtig langt i vores vej/praksis.

And what is right speech? Abstaining from lying, abstaining from divisive speech, abstaining from abusive speech, abstaining from idle chatter: This, monks, is called right speech

Vi kan lære det uden ad og styrke vores sati (husk sati som "keeping something in mind") og tage den med i alle vores aktiviteter, bruge det som en spejl til enhver lille ting, vi siger og tænker. Vi kan sidde med et, bruge det som meditationsemne. Vi kan have tillid i at vi kan blive gode til at udføre det (selv-tillid er en af jhana-faktorene) og i Buddha-Dhamma-Sangha (dermed tage KONKRET tilflugt gennem handling her & nu). Eftersom vi kommer sikker til at fejle, kan vi stræbe os for at blive bedre og dermed praktisere "right effort".
Vi kan øve vores indsigt, lær at se hvordan "right view" virker i forhod til "ret tale": hvad kommer ud af at lyve? hvad kommer ud af at ikke lyve?; blive ved med at meditere, at stræbe os...

ah, jeg kunne blive ved; men bare se, hvordan vi kan træne hele den ottefoldige vej, men en noget så konkret (og svært!) som at prøve at "snakke rigtigt"

[Senshin]

Kommer til at tænke på en gammel overvejelse, jeg har gjort mig:

Hvis man vælger at tage forskrifterne og så bryder dem, skaber man jo både uhensigtsmæssig karma ved den aktuelle handling, OG ved at løbe fra sit løfte. Så hvad er 'bedst': at undlade at tage en forskrift man ikke kan holde, eller at tage forskriften (fordi man faktisk gerne vil holde den), men fejle?  

Hvis man ikke tager dem er de nemmere at feje af bordet og meget nemme at glemme.
Hvis man tager dem (=god intention) men man ikke overholder dem af og til har man større chance for at fortryde og for at prøve at gøre det bedre end hvis man var ligeglad med dem til at begynde med.

Jeg er ikke så bange for forskrifter. Vi tror ofte i vores samfund at frihed ligger i ikke at have ansvar, ikke at skulle noget, ingen skal fortælle os hvad vi skal og ikke skal hvornår og hvor (hvad hvis man ender i fængsel, er man så dømt til aldrig at være fri?)  Jeg kender endda nogle som bilder sig ind at frihed ligger i ikke at eje noget.
Jeg synes den allerstørste frihed findes indenfor de fasteste rammer.

Forskrifterne er ikke givet for at holde os fanget, for at vi skal dit og dat, for ellers!....

De er givet fordi de hjælper os mod frihed fra lidelse.

[Yoren]

Hvis man ikke tager dem er de nemmere at feje af bordet og meget nemme at glemme.
Hvis man tager dem (=god intention) men man ikke overholder dem af og til har man større chance for at fortryde og for at prøve at gøre det bedre end hvis man var ligeglad med dem til at begynde med.

Men gælder den præmis ikke kun for folk der ikke har valgt at følge Den ottefoldige Vej?
Ingen der har valgt at følge vejen er vel 'ligeglad til at begynde med'..?