Jeg lavede dem først og fremmest for at modvirke min tendens til intellektualisering og arrogance, og stødte på mange morsomme oplevelser undervejs - fx da jeg pludselig blev helt bidt af hvor mange jeg mon kunne lave, hvor hurtigt jeg kunne lave dem, og hvor højt jeg kunne chante imens

I øvrigt - temmelig OT, men alligevel: mine nye hengivenhedspraksisser er chant af dharanier og af Vajrasattva's 100 stavelsers mantra. Nogen der har erfaringer med disse?
Hvor er det interessant at høre om folks erfaringer med prostrationer!
Jeg laver dem med min håndledsjuzu (4 gange rundt + 4 ekstra perler, (for jeg ikke kan finde ud af at tælle 'toppen' på Buddhaperlen med)).
Det mest provokerende jeg har budt mig selv, har været at lave rigtig mange uden at tælle dem!

. Jeg laver som regel 108, men det er interessant at se hvad der sker når man tager vanen ud af 'dyret' og dropper både at holde styr på antal og tid...
Helt spontane prostrationer kan også være rigtig fedt, men på en helt anden måde.