Min skuffelse var faktisk meget stor. Og ja, jeg ved godt det er følelser og dermed ego. Jeg har ikke nogen forhåbninger om at samle folk mere. Det er umuligt og det er i øvrigt også kun MIT ego der har dét behov, det er ikke andres behov har jeg fundet ud af. Så i stedet for er jeg begyndt at kigge på hvorfor mit ego er så optaget af at samle folk, at udglatte misforståelser, at være altomfavnende...
Hvorfor blev du skuffet? Havde du nogle forventninger/planer i forhold til Buddha-skolen? Prøvede du at samles med ham?
Og så er det med egoet igen! Det er utroligt, hvor meget egoet fylder i en doktrine, som siges at beskæftige sig med ikke-ego'et (hvad det nu end er!). Det minder mig om en sutra, Thich Nhat Hanh (jeg vil aldrig lærer, hvor h'er ligger i dette navn!) kommenterede, om den rigtig måde at gribe en slange. Jeg synes,
vi tager fat i ego-slangen på enden, og så bider den os og vi kan ikke se andet end det! Der er så mange andre sundere måder at praktisere dharmaen!