Fortæl fortæl :-)

[Yoren]

Er der nogen der har lyst til at fortælle lidt om, jeres andre praksisser?
Hvad har I prøvet, hvad praktiserer I lige nu?
Eksempler kunne være: Prostrationer (knæfald), ofringer/ tænde lys, kokorodo (gående i naturen), Dana (gavmildhed), poesi, taknemmelighed, tålmodighed, opmærksomhed, kaihogyo (pilgrimsvandringer,...og meget, meget mere!
(Navnene er blot dem jeg kender - meget findes rundt omkring med andre navne og former!)

Det kunne også være en lille historie om, hvordan I tager jeres buddhistiske praksis med ud i verden - udenfor puden.

[Shomon]

Bilkørsel er (som regel) ikke længere i stand til at ophidse mig, men har stadig en uheldig tendens til at lade tankerne flyve - og alt for ofte kommer de til at cirkle om tåbelige uhensigtsmæssigheder. Så bruger jeg tit et mantra til at beskytte sindet - når der kører et mantra, er der ikke plads til 'uh, hvad nu hvis..' eller 'han er dælme også...' tanker.

Mange af de ting jeg tidligere anså som latterligt tidsspilde, der forhindrede mig i at sidde på puden og gøre det der virkelig var vigtigt ( ) ser jeg nu som en vidunderlig mulighed for praksis. Når jeg lægger vasketøj sammen - min yndlingshadebeskæftigelse - lægger jeg KUN vasketøj sammen, og når jeg laver mad, laver jeg KUN mad. Det er ikke helt nemt, men det er umagen værd.

[Senshin]

Jeg har alle de praksisser som Yoren nævner. Nogle i lange perioder af gangen, nogle når jeg kommer i tanke om dem i hverdagen. Jeg går bl.a en kokorodo hver søndag .


Jeg har desuden lavet en regel for mig selv; uanset hvornår jeg står i kø (og det gør jeg tit) for at komme ind i bussen, for at betale ved kasse eller når jeg bare venter på noget, så skal jeg være nærværende. Det betyder at jeg stort set aldrig bliver irriteret over ventetid mere og altid ser det som en dejlig pause i min dag, hvor jeg kan være med det som nu er. Når jeg så står der er det ofte blandt irriterede mennesker der gerne vil over ventetiden og så gør jeg mit bedste for at smile til alle i håb om at det letter deres irritation lidt.

Jeg kunne forstille mig at DSB ville ønske alle deres kunder gjorde det samme, så ville de have færre klager ;-)

Og så har jeg en daglig taknemmeligheds praksis som får mig til at huske på alt det gode i livet jeg har, fremfor at fokusere på det jeg synes jeg mangler.

[gamlelight]

Jeg laver Gassho når jeg hilser på mennesker.. nogle stivner .. andre smiler lidt ..(overbærende)  men datter (32 år) spurgte hvorfor jeg gjorde det
og jeg svarede at det var mere renligt..     Jeg sidder meget tit i parker og på bænke rundt omkring og øver lidt Nærvær ... næsten dagligt..
det er en nydelse .. i dag og i går kom et egern helt tæt ind til mig.. waw..

[daishin]

Da jeg var på ensomme retreats plejede jeg at chante på pali: lidt metta, mahabivhanga sutta, dhammaccakka... mest for at "høre noget" i de lange timer, men også for ikke at blive søvnig. På den sidste retreat jeg gjord det, blev jeg pludselig grebet at en så stor søvnighed, at jeg var lige ved at falde i sovn, mens jeg chantede!!! 

Jeg chanter jo ikke mere nu.

Men fra den tid jeg var med Dosho Port, har jeg også en praksis som går ud på at være opmærksom på, hvad der bliver sagt omkring dig og afspejler din praksis. Dosho kaldte det capping phrase, jeg ved ikke hvad det hedder på dansk. På den måde får man pludselig en lærer i alt omkring sig og man bliver "tvunget" til at give et svar. I Hongzhis ord, "responding to conditions" og "with the hundred grass tips in the busy marketplace, graciously share yourself"

[Yoren]

Bilkørsel er (som regel) ikke længere i stand til at ophidse mig, men har stadig en uheldig tendens til at lade tankerne flyve - og alt for ofte kommer de til at cirkle om tåbelige uhensigtsmæssigheder. Så bruger jeg tit et mantra til at beskytte sindet - når der kører et mantra, er der ikke plads til 'uh, hvad nu hvis..' eller 'han er dælme også...' tanker.

Mange af de ting jeg tidligere anså som latterligt tidsspilde, der forhindrede mig i at sidde på puden og gøre det der virkelig var vigtigt ( ) ser jeg nu som en vidunderlig mulighed for praksis. Når jeg lægger vasketøj sammen - min yndlingshadebeskæftigelse - lægger jeg KUN vasketøj sammen, og når jeg laver mad, laver jeg KUN mad. Det er ikke helt nemt, men det er umagen værd.

Det med kagepraksis som kernen i dansk tendai er nu ikke helt i skoven for mit vedkommende  - for når jeg bager kage (sent om aftenen), så bager jeg KUN kage/ -r! De kager jeg bager sammen med ungerne, er en helt anden form for opmærksomhedspraksis!!
Lige nu har jeg f.eks. slået dej op til fødselsdagsboller med rosiner (Gustav fylder 10 år imorgen), og imens jeg gjorde det, gjorde jeg intet andet. Lige om lidt vil jeg forme bollerne og lade dem hæve igen. Lige bagefter vil jeg meget opmærksomt bage de mest karamelagtige havregrynskager med brun farin, sirup, smør og havregryn - og intet andet!
Kagepraksis er genialt - holder opmærksomheden fangen - og så smager det godt bagefter!

[Shomon]

Da jeg var på ensomme retreats plejede jeg at chante på pali: lidt metta, mahabivhanga sutta, dhammaccakka... mest for at "høre noget" i de lange timer, men også for ikke at blive søvnig. På den sidste retreat jeg gjord det, blev jeg pludselig grebet at en så stor søvnighed, at jeg var lige ved at falde i sovn, mens jeg chantede!!! 

Jeg synes også chanting kan være en god hjælp hvis jeg bliver overmandet af sløvhed, men som du siger, er det ikke et stensikkert middel. Jeg har faktisk prøvet at falde i søvn, på en maget konkret måde (vælte omkuld, ganske enkelt), mens jeg chantede. Det var en god søvn...

Jeg chanter jo ikke mere nu.

Men fra den tid jeg var med Dosho Port, har jeg også en praksis som går ud på at være opmærksom på, hvad der bliver sagt omkring dig og afspejler din praksis. Dosho kaldte det capping phrase, jeg ved ikke hvad det hedder på dansk. På den måde får man pludselig en lærer i alt omkring sig og man bliver "tvunget" til at give et svar. I Hongzhis ord, "responding to conditions" og "with the hundred grass tips in the busy marketplace, graciously share yourself"

Hvor smukt - "graciously share yourself". Det kan jeg godt lide! Dejlig praksis.

[Lobsang Samten]

Jeg laver Gassho når jeg hilser på mennesker

Det gør jeg også - men jeg bruger ikke mine hænder til det. Som jeg har forstået det så er "gasho" en hilsen der symboliserer noget i stil med "fra mit hjerte til dit, må vi gavne hinanden på vejen på oplysning" (jeg kan huske jeg læste noget i den stil som forklaring engang) Denne praksis har jeg ikke brug for mine hænder til, da det ikke passer ind i vores kultur, og dermed fremmedgør mig fra de mennesker jeg er sammen med. Jeg vælger at have "gasho" i mine øjne der ser den anden som de er, og accepterer dem. Og i min mund der byder dem velkommen med et smil. Det er for mig essensen af gasho, som bringer mig nærmere de mennesker jeg omgås, frem for at fremmedgøre mig, med (i deres øjne) sære eksotiske fagter, som de ikke forstår betydningen af.

Kærlig hilsen

Allan

[Chorin]

Jeg er også for ganske nylig begyndt at gøre en ting af gangen - og den kom bare snigende sådan helt af sig selv 

Før i tiden kunne jeg godt have gang i fjernsynet, pc, tlf samtidig med at jeg skulle lave mad - puha bliver jo faktisk helt træt ved tanken.

Når jeg skal til at meditere slukker jeg alt elektronik og tænder lys på mit lille alter som jeg har i stuen, på den måde fortæller jeg mit sind at den skal til at falde til ro.

Jeg gør også som Senshin når jeg står og venter i kø prøver på at være nærværende. Og kan jo også kun give Senshin ret i at man stort set aldrig bliver ireteret, men der imod finder overskud til at smile når man for 2 eller tredje gang får skubbet en indkøbsvogn over sine fødder - det er faktisk ret forløsende og vende sig om og smile og med orene sige "det gør ikke noget" elle pyt med det. 

Dana er også blevet en af mine ynglings praksis især når man giver penge til  en gave til en man slet ikke bryder sig om, men ser vedkomendes øjne stråle af glæde når han eller hun lukker pakken op - så bliver jeg altså lidt varm inden i (selv om jeg helst ikke vil indrømme det)


 

[Seiren]

Min faste praksis:
Jeg starter med at tænde lys for buddha og chanter tilflugt mantra  gange evt i kombination med prostationer og gør det samme som afslutning på dagen
Hver aften inden jeg går i seng skriver jeg i min taknemmelighedsdagbog - det er en praksis jeg holder utroligt meget af. Hvis jeg er for træt, gennemgår jeg dagen i tankerne i sengen og siger tak.

I løbet af dagen forsøger jeg at tage min praksis med mig som jeg også kan se mange af jer andre gør.

Når jeg lufter hunden går jeg med et mantra eller nærvær
Når jeg kører bil forsøger jeg også at køre med nærvær og hver gang jeg rører bremsen trækker jeg vejret dybt
Venstre fod først har jeg fra Chizen og bruger hver gang jeg tager ud til kunder eller møder på kontoret for at minde mig selv om at "checke ind"
Når jeg putter min søn om aftenen og han er utryg, bliver jeg i værelset og mediterer - det holder han meget af

Og er helt enig i at ventetid i diverse situationer får en helt anden værdi, når man tager buddhistisk praksis med Eller som Shomon skriver, daglige gøremål som tidligere kunne være til stor irritation pludselig også får værdi i form af praksis.

[Kanji]

Min faste praksis lige nu....

Tilflugtsbøn når jeg står op
Chenrezig visualisation og mantra recitation når jeg sidder i bussen på vej til arbejde (på vej hjem slapper jeg af med lidt musik i ørene).
ca. 30 minutters  meditation - lige for tiden laver jeg en del kontemplationer, men ellers er jeg meget begejstret for Tonglen meditation.
Og så ellers Ngondro i en halv times tid... det vil for tiden sige at jeg laver prostrationer hver aften.

I weekenderne laver jeg gerne gående meditation når der er mulighed for det mens jeg triller rundt med min sovende datter i hendes barnevogn :-)

Til hverdag:

For det første så prøver jeg at lade vær med at bygge historier. I kender jo allesammen det der med at man begynder at brygge store historier om ingenting: "Jeg skulle bare have sagt, og så ville hun have gjort, og SÅ  ville jeg have...". Det er jeg rigtig god til at gøre, så det prøver jeg at være meget opmærksom på.

Det næste jeg går og fokuserer meget på er alle mine handlinger. Jeg prøver at se sammenhængen imellem alting i min hverdag, og prøver så vidt jeg kan, kun at gøre ting som giver "gode" resultater.

Men jo - bussen har jeg også meget fokus på. Jeg plejede at kunne hidse mig voldsomt op når de var forsinkede, men nu bruger jeg som regel bare den ekstra ventetid på at berolige mine tanker.

Til sidst så er jeg også begyndt, hver gang jeg møder et menneske eller ser et dyr, at sige for mig selv "Jeg ønsker dig alt lykke i dette og kommende liv." Det er selvfølgeligt svært at gøre altid, for nogengange glemmer man det jo - men jeg synes at det giver mig en anden indstilling til alle jeg møder. Giver det mening?

[Yoren]

Venstre fod først har jeg fra Chizen og bruger hver gang jeg tager ud til kunder eller møder på kontoret for at minde mig selv om at "checke ind"

Husk at det er højre fod først når du går ud igen

Din taknemmelighedspraksis har vi en variant af for hele familien - det hedder en 'guldkornsrunde'. Efter aftensmaden, og inden vi går fra bordet, skal alle på tur fortælle hvilke guldkorn de oplevet i løbet af dagen. Det kan være alt fra en sjov leg i børnehaven, at vi gik tur, at vi fik noget lækkert at spise, man har spillet et sjovt spil, læst en sjov historie/god bog, grint over en vittighed, eller at man er glad for noget man har fået gjort, eller noget andre gjorde eller sagde. Det kan også være noget abstrakt som at man har været glad hele dagen, eller er blevet glad for at se hinanden, for at sidde sammen, eller fordi man glæder sig.

[Yoren]

Til sidst så er jeg også begyndt, hver gang jeg møder et menneske eller ser et dyr, at sige for mig selv "Jeg ønsker dig alt lykke i dette og kommende liv." Det er selvfølgeligt svært at gøre altid, for nogengange glemmer man det jo - men jeg synes at det giver mig en anden indstilling til alle jeg møder. Giver det mening?

Det giver PERFEKT mening!
Jeg synes det er den vigtigste af alle mine 'praksisser' !

[Kåre]

Venstre fod først har jeg fra Chizen og bruger hver gang jeg tager ud til kunder eller møder på kontoret for at minde mig selv om at "checke ind"

Husk at det er højre fod først når du går ud igen

Og husk å bruke begge føttene når du går! 

[Seiren]

Husk at det er højre fod først når du går ud igen

Din taknemmelighedspraksis har vi en variant af for hele familien - det hedder en 'guldkornsrunde'. Efter aftensmaden, og inden vi går fra bordet, skal alle på tur fortælle hvilke guldkorn de oplevet i løbet af dagen. Det kan være alt fra en sjov leg i børnehaven, at vi gik tur, at vi fik noget lækkert at spise, man har spillet et sjovt spil, læst en sjov historie/god bog, grint over en vittighed, eller at man er glad for noget man har fået gjort, eller noget andre gjorde eller sagde. Det kan også være noget abstrakt som at man har været glad hele dagen, eller er blevet glad for at se hinanden, for at sidde sammen, eller fordi man glæder sig.
[/quote]

Ja det er jo lige det Der er vidst et kinesisk ordsprog der hedder noget i retning af: "Hvis du tænker for længe på det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben"

Skøn familie praksis i har William er lidt for lille endnu, men når han bliver lidt større, har jeg tænkt mig vi skal have det som godnatritual.