Jeg er kommet ind i Forhåbentlig midlertidig fase ... Når jeg meditere kan jeg ikke finde ro og kan ikke styre åndedræt eller tanker

Når jeg så endelig får lidt ro og har siddet i et kvarter begynder min krop at "sveje" :/ mit hovede/overkrop køre bogstavelig talt frem og tilbage men er ikke sikker på at jeg fysisk gør det eller om det er en indre ide ..... .
nogen der kan hjælpe ...
I starten da jeg mediterede kom der svar på forskellige ting hvis jeg gik med tvivl eller hvad det nu var så kom der et svar uden at jeg tænkte over det , nu er det blivet en kamp at meditere ...
Mvh Rasmus
Kære Rasmus.
Du er bare rendt ind i det alle gør i starten: Ideen om at meditation betyder at man har ro og er klar i sindet.
Tillykke! Det er helt fint. Og smid så ideen væk igen

At meditere betyder at du bliver bekendt med. Bekendt med virkeligheden og sindet. Virkeligheden er at sindet sjældent er stille og roligt, og at meditation betyder ro på puden (især i starten).
Det er under meditation at du observerer sindet, ikke kæmper i mod det som du gør, når du fortæller dig selv at meditation skal være sådan og sådan for at det er "rigtigt"
For det første så sætter du dig for en praksis som du vil lave fast i min. 3-4 uger. Altså den samme meditation hver eneste gang i 3-4 uger, så du har arbejdsro fra et sind der gerne vil noget nyt og mere spændende hele tiden. Og så tillader du alt at komme og alt at gå.
Lær sindet at kende. Giv slip på modstand og ideer.
Forvent ingen svar på noget som helst og tillad din krop eller dit hoved at svaje hvis det er det der sker. Observer, observer, observer, lad komme og gå.
Det er det meditation er til for. Ro og fred kan med tiden blive en heldig sideeffekt.
Og vær så tålmodig og overbærende med dig selv.