musik og mediation

[Morck]

Hej 

Kom til at tænke over her forleden hvor jeg dykede yoga i de senere aftentimer om det med musik og meditation. Jeg havde sat noget afslappende orientalsk på ipod´en (Ross Daly som virkelig kan anbefales) og tænkte egentlig om musik i meditationspraksis. For mig selv betyder musik rigtig meget og fylder meget i min hverdag, men jeg ved at jeg aldrig vil bryde mig om det i meditation. Musik er et universelt sprog, og med dets temperement, stemning og energier er det også noget som påvirker lytterens sindsstemning og derfor er det ikke noget der i det henseende er godt. I meditationen skal man ikke lade sig påvirke, blive opslugt, men mere lade det "eksterne" passere og så stadig være bevidste om dets tilstedeværelse som værende del af det hele...og musik kan være påvirkelig.  Modsat indgår musik eller lydtemaer også i "no stress" eller li´som uha hvalsange osv. (der er det "åndelige" udsalgskatalog godt nok fremme med billige priser, hihi) li´som chanting, rytmespil på percussion eller klokker m.m. hører med til de fleste oldgamle kulturer m.v.. Er der nogen der kan dele lidt mere ud om hvor der i buddhistisk tradition(er) kan findes meditation med musik, og hvis det er tilfældet,- og er der nogen der har egne og måske gode erfaringer?

Det er ren nysgerrighed, fordi jeg for mig selv syntes at det var et interessant spørgsmål. Musik er noget af det største vi fælles deler en forbindelse til, og uden musik vil jeg godt nok også synes det var lidt tamt. Synes det personligy er en interessant observation at her er der faktisk et sted i mit tilværelse,- der hvor jeg søger fred og ro, at jeg må sige nej til musik, nemlig når der mediteres. Netop når musikken normalt er på er det der hvor jeg har det rigtig godt og føler mig næsten bedst til rette.

- Danny     

[Shomon]

Jeg synes at det er en god ide at høre musik når man hører musik, og meditere når man mediterer.

Den eneste form for praksis jeg har prøvet i forbindelse med musik (sang) er det vi kalder 'shomyo' - liturgisk sang, som har et udpræget kontemplativt aspekt. Jeg sætter stor pris på dette kontemplative aspekt, denne lytten til 'Buddhaens stemme', men når det kommer til udførelsen overlader jeg det hellere til andre...

[Kåre]

Jeg synes at det er en god ide at høre musik når man hører musik, og meditere når man mediterer.

 

[Yoren]

Jeg er helt enig med Shomon.
Jeg har nu vist heller aldrig været i stand til at gøre andet samtidig med at jeg lytter til musik. Jeg ved at mange elsker at have baggrundsmusik - til arbejdet, studierne, cykelturen osv., men jeg kan ikke! Når jeg lytter til musik, så bliver jeg helt optaget af at lytte til musikken, og dvs. fraværende i hvad end jeg har gang i. Dette betyder selvf ikke at jeg er ved at køre galt hvis ungerne tænder for bilradioen - men så får jeg f.eks. svært ved at koncentrere mig om det de siger. Hvis jeg skal føre en samtale med baggrundsmusik, bliver jeg nødt til at bruge energi på at lukke musikken ude og KUN at høre samtalen.
På den anden side kan jeg lytte totalt koncentreret til en længere symfoni f.eks. uden at sindet 'keder sig' og flakker - og det NYDER jeg at gøre. Det giver også en slags 'træning', for der er egentlig ikke den store forskel på at betragte åndedrættet (f.eks.) i 40 min. og lytte til musik der varer 40 min. Hvis man skal opfatte alt hvad der sker både ved det 17. minut og ved det 36., så skal sindet ikke være rendt et andet sted hen; til minder, en dagdrøm, en huskeliste, en genial idé....(fyld selv andre 'smuthuller' ind).
Jeg holder meget af at synge. Når jeg synger, det være sig både shomyo, salmer og anden liturgisk sang, så nyder jeg den komtemplation der ligger i at koncentrere mig fuldstændig om at få tonerne korrekte så de understøtter ordene bedst muligt. Samtidig går ordene ind gennem øjnene og registreres som hørende til tonerne, med den betydning de har i sig selv og den de får i udførelsen. Både toner og ord er med til at gøre kontemplationen til det den er i den liturgiske sang. Og det skønne ved den slags sang er, at det fortsætter i sindet længe efter at munden er lukket.

[Morck]

Dejligt med nogle gode svar,- tak. @ Yoren. Jeg har det alligevel anderledes med musik kontra åndedræt, nok også også fordi jeg er musiker og spiller pr. gehør, og derfor ikke kan undgå at blive analytisk, hver eneste gang jeg hører musik....hvilken toner, temperement osv. er der som bliver spillet...Tror det er derfor jeg synes det er en lidt mærkelig ting. Jeg er blevet rigtig god til åndedræts-meditation, men det er alligevel ikke det helt samme som den opmærksomhed som jeg tillægger musik via ørerne...Ik´ fordi at meditationen er dårlig.
 Musik er alligevel bare meget mere mangfoldig og end et åndedræt  synes jeg.

 Men som start på tråden, så var det mere et nysgerrigt spørgsmål til buddhisme. Primitivt trommespil og messen er jo eksempelvis blevet brugt til at have indflydelse på åndedrættet. Men musik er ikke noget specielt kendt tilhørende til meditation i buddhistisk praksis?

[Lobsang Samten]

Musik er alligevel bare meget mere mangfoldig og end et åndedræt  synes jeg.

Der er mange ting der er mere mangfoldigt end et åndedræt - og det er måske lige derfor åndedrættet så ofte anbefales  
Meditation handler ikke om adspredelse, men i at blive bekendt med.

Kærlig hilsen

Samten

[Shomon]

Dejligt med nogle gode svar,- tak. @ Yoren. Jeg har det alligevel anderledes med musik kontra åndedræt, nok også også fordi jeg er musiker og spiller pr. gehør, og derfor ikke kan undgå at blive analytisk, hver eneste gang jeg hører musik....hvilken toner, temperement osv. er der som bliver spillet...Tror det er derfor jeg synes det er en lidt mærkelig ting. Jeg er blevet rigtig god til åndedræts-meditation, men det er alligevel ikke det helt samme som den opmærksomhed som jeg tillægger musik via ørerne...Ik´ fordi at meditationen er dårlig.
 Musik er alligevel bare meget mere mangfoldig og end et åndedræt  synes jeg.

Præcis! Det er en af grundene til at åndedrættet ofte anbefales som meditationsobjekt. En anden grund er at det automatisk ændrer sig i takt med din meditation - det kan musikken heller ikke klare.

Men som start på tråden, så var det mere et nysgerrigt spørgsmål til buddhisme. Primitivt trommespil og messen er jo eksempelvis blevet brugt til at have indflydelse på åndedrættet. Men musik er ikke noget specielt kendt tilhørende til meditation i buddhistisk praksis?

I buddhistisk praksis ønsker man jo ikke at manipulere med åndedrættet. Man observerer det bare, uden at ændre det.

Når det er sagt, så er der da ingen tvivl om at chant (messen - i øvrigt med trommeledsagelse) er en stor del af fx de esoteriske ceremonier - og der tror jeg såmænd tit der sker en eller anden form for påvirkning gennem mantraernes lyd.

[Yoren]

Dejligt med nogle gode svar,- tak. @ Yoren. Jeg har det alligevel anderledes med musik kontra åndedræt, nok også også fordi jeg er musiker og spiller pr. gehør, og derfor ikke kan undgå at blive analytisk, hver eneste gang jeg hører musik....hvilken toner, temperement osv. er der som bliver spillet...Tror det er derfor jeg synes det er en lidt mærkelig ting. Jeg er blevet rigtig god til åndedræts-meditation, men det er alligevel ikke det helt samme som den opmærksomhed som jeg tillægger musik via ørerne...Ik´ fordi at meditationen er dårlig.
 Musik er alligevel bare meget mere mangfoldig og end et åndedræt  synes jeg.

Ja og nej... Musikken ændrer sig - noget musik ændrer sig næsten umærkeligt, andet ændrer sig meget hele tiden (det er mest underholdende, når det sker hurtigt). Åndedrættets nuancer ændrer sig også, nogle gange tydeligt, nogle gange næsten umærkeligt. Nogle gange følger opmærksomheden på åndedrættet nemt og flydende med i forandringen, andre gange opdager man først at der er detaljer man ikke har været opmærksom på efter en god halv time...

Jeg synes åndedrættet er en skøn meditationsform og jeg synes den deler kvaliteter med alt andet vi observerer, når vi giver det vores fulde opmæksomhed - også lyd, som bliver til musik når vi betragter det 'lægere væk fra'/ som et hele.