At komme ud af træning...

[Morck]

Hej

Nu her hvor studiet endelig er færdiggjort kan jeg atter være menneske igen, men min praksis er indskrunket til det minimale. Og puha jeg har virkelig dårlig samvittighed...Den sidste tid af studiet har været præget af arbejde fra tidlig morgen til sen aften og alt andet er blevet tilsidesat. Det er i den grad gået ud over min praksis, men også min fysiske form (og velvære),- og fysisk træning der ellers er en fast del, er nu et fremmedord. Der er ingen tvivl om at det nok skal komme op at køre igen, men alligevel så bliver jeg bange for om det så er min ene one-timer oplevelse. Nu skal jeg jeg jo godt nok på arbejdsmarkedet, og skal mere eller mindre forholde mig til en arbejdstid fra 8-16. Men livet kan af og til byde på forhindringer eller oplevelser som kan påvirke ens livsføre for en periode, eller ja, i nogen tilfælde, for bestandigt. Sålænge man kommer tilbage til det, så kan man jo sige det er ok, trods alt..... Hvordan oplever I det der med at ens praksis kan blive "truet" eller nedtonet over længere tid, hvis det er tilfældet?

- Danny

[Shomon]

Hej

Nu her hvor studiet endelig er færdiggjort kan jeg atter være menneske igen, men min praksis er indskrunket til det minimale. Og puha jeg har virkelig dårlig samvittighed...Den sidste tid af studiet har været præget af arbejde fra tidlig morgen til sen aften og alt andet er blevet tilsidesat. Det er i den grad gået ud over min praksis, men også min fysiske form (og velvære),- og fysisk træning der ellers er en fast del, er nu et fremmedord. Der er ingen tvivl om at det nok skal komme op at køre igen, men alligevel så bliver jeg bange for om det så er min ene one-timer oplevelse. Nu skal jeg jeg jo godt nok på arbejdsmarkedet, og skal mere eller mindre forholde mig til en arbejdstid fra 8-16. Men livet kan af og til byde på forhindringer eller oplevelser som kan påvirke ens livsføre for en periode, eller ja, i nogen tilfælde, for bestandigt. Sålænge man kommer tilbage til det, så kan man jo sige det er ok, trods alt..... Hvordan oplever I det der med at ens praksis kan blive "truet" eller nedtonet over længere tid, hvis det er tilfældet?

- Danny

Jeg tror det er rigtig vigtigt at holde sig for øje at praksis ikke udelukkende er lange timer på meditationspuden. Ofte ser jeg at folk får opsat nogen gigantiske forventninger til sig selv; 'jeg skal sidde en time morgen, og en time aften'. Det er vidunderligt når man kan gennemføre så omfattende en praksis, men nogen gange kan det være rigtig svært. Hvis man har fået bildt sig selv ind, at den meget omfattende praksis er det eneste der gælder, ender det ofte med at man opgiver helt, når det ikke lader sig gøre - og det er dumt. Mange har glæde af at sætte en realistisk minimumspraksis, måske så lidt som at chante tre mantraer om dagen. Det kan man altid få gjort, og det hjælper til at holde ens idealer levende - og gør også ofte at der på 'magisk' vis pludselig bliver tid til mere.

Jeg vil også anbefale et retreat som en saltvandsindsprøjtning. Når man har siddet 8-10 timer om dagen over en weekend, bliver det ganske let at sidde en enkelt time derhjemme, og ofte vil man også have fået ny inspiration, og måske endda have lært nye praksisser som nemmere kan indarbejdes i den daglige rutine.

[Morck]

Jeg har også prøvet det der med ikke at sætte forventningerne højt,- særligt på de stressede dage, som der var mange af i en lang periode...Alligevel, ved jeg at det ville tage mig lang tid at finde roen på meditationspuden,- og så begynder man jo først at stresse over at det er der jo ikke tid til, da opgaven venter....ihhh, jeg brokker mig vidst lidt for meget. Nu er jeg færdig med opgaveskrivning, og du har helt ret Shoken,- et retreat er lige hvad jeg har brug for. Har jeg slet ikke tænkt på...Tak for det gode hint.

- Danny

[Yoren]

Hej Danny
Mit bedste råd er: Find de små tidslommer!
Jeg har været frem og tilbage med 3 gange barsel og studie og lidt arbejde også. Det virker OVERVÆLDENDE at se det på den måde! Men i løbet af mine dage ledte jeg efter tidslommer. Bare 10 min. er en stor nok tidslomme til at fokusere på åndedrættet eller sige mantraer, som Shomon (Shoken) foreslog. 10 min. kunne jeg snildt have i Netto-køen når der var fyldt, ved/ i bussen, mens ungerne liiiige skulle lege færdig et eller andet sted, (på toilettet hvis intet andet lod sig gøre )...m.m.
Jeg flyttede på et tidspunkt længere væk fra mit studie (og gik på barsel igen). Så fandt jeg lidt tid i barnets lur (der blev så ikke vasket tøj ), og senere fandt jeg så endnu mere tid i toget til studiet, som jo nu lå længere væk og dermed gav rigelig med transporttid!
Aner ikke om du kan bruge rådet - men det er klart det som har virket bedst for mig; ikke sætte krav til tiden og så finde de små tidslommer vi alle har hist og pist.

[Senshin]

Jeg har også prøvet det der med ikke at sætte forventningerne højt,- særligt på de stressede dage, som der var mange af i en lang periode...Alligevel, ved jeg at det ville tage mig lang tid at finde roen på meditationspuden,- og så begynder man jo først at stresse over at det er der jo ikke tid til, da opgaven venter....ihhh, jeg brokker mig vidst lidt for meget. Nu er jeg færdig med opgaveskrivning, og du har helt ret Shoken,- et retreat er lige hvad jeg har brug for. Har jeg slet ikke tænkt på...Tak for det gode hint.

- Danny

Går du en daglig tur med divaen, eller sidder i en bybus hver dag måske?
Begge kunne være fine muligheder for at praktisere.

Når jeg går med mine hunde gør jeg det tit med fuld opmærksomhed eller med et mantra. Når jeg sidder i bybussen laver jeg gerne en åndedræts meditation, uanset hvor kort turen ellers er.
Og ja, kan du så kommer på et retreat med dig.  Der er et ikke så langt fra dig i oktober 

[Taido]

Dorck.

Først held og lykke uanset hvad og hvordan du vælger.
Det at ville være en god buddhist på sigt er ikke noget man lige gør, men samtidig tror jeg at det vigtigste må være at finde sin egen kerne og vilje, da der så vidt jeg har forstået ikke findes en "rigtig" måde at være buddhist på.

Som ny og alligevel "gammel" har jeg erfaret at intentionen om meditation er vigtig, men bare det at man tænker livets små og store situationer ind i en form for sammenhæng med et ønske om buddhistisk tankegang kan være en hjælp.

En af de små meditationer jeg engang inellem bruger er at sættte mig på skammelen i vores køkken,der er ti minnutter til tidsuret ringer, og lige tage et par inåndinger og Omani padme hum og så slappe helt af. Det i sig selv kan være givende.

Varme hilsener Viggo