Praksis for syge og døende

[Seicho]

Nu har jeg læst lidt om forskellige buddhistiske tilgange til og praksis ang. sygdom og død, og jeg vil egentlig gerne vide mere om emnet og høre, hvilke erfaringer folk har med den slags.
Er der nogle af jer her fra forummet, som har benyttet sig af en bestemt praksis når en person I kender (eller ej) har været syg eller måske ligefrem er afgået ved døden?
Eller har I nogle idéer om, hvad I vil stille op ud fra buddhistisk syn og praksis, hvis I en dag skulle komme ud for en krise af den art?

[Senshin]

Nu har jeg læst lidt om forskellige buddhistiske tilgange til og praksis ang. sygdom og død, og jeg vil egentlig gerne vide mere om emnet og høre, hvilke erfaringer folk har med den slags.
Er der nogle af jer her fra forummet, som har benyttet sig af en bestemt praksis når en person I kender (eller ej) har været syg eller måske ligefrem er afgået ved døden?
Eller har I nogle idéer om, hvad I vil stille op ud fra buddhistisk syn og praksis, hvis I en dag skulle komme ud for en krise af den art?

Når nogen jeg kender, eller nogen jeg kenders elskede, er syge så chanter jeg Medicin Buddha mantraet både til morgen og aften praksis, men også i løbet af dagen, så ofte jeg husker det. Når jeg har mistet et kæledyr (eller når jeg engang vil miste familie eller elskede  ) så chanter jeg Nembutsu i 49 dage for at hjælpe dem videre til en god genfødsel. Om det hjælper er ikke til at sige, men det er også lige gyldigt, intentionen er god og hvis det skulle hjælpe så er det dejligt at jeg kunne hjælpe på den måde og hvis ikke så har jeg heller ikke skadet nogen.

Det giver rigtig god mening for mig. Og det hjælper mig meget i min sorg, selvom det ikke er hovedårsagen til at jeg gør det.

I tiden chanter jeg Nembutsu for min sidst afdøde kanin. Det minder mig om ham hver eneste dag, så jeg kan sætte pris på ham, men det hjælper mig også til at se hvordan jeg langsomt, men sikkert, giver slip.

[Seicho]

Spændende, spændende. Jeg vil vædde med at de flere dages chanten også er en glimrende form for sorgbearbejdelse. For det meste vil folk her i dag bare hurtigt have dødsfald ud af bevidstheden, så de forsøger jo nærmest at glemme det efter en uge. Sådan virker det i hvert fald nogle gange Jeg er ikke helt overbevist om at den strategi er sund for dem.

Nembutsu - er det ikke noget med Amida Buddha? Og er det noget mange tendaifolk bruger?

[Senshin]

Spændende, spændende. Jeg vil vædde med at de flere dages chanten også er en glimrende form for sorgbearbejdelse. For det meste vil folk her i dag bare hurtigt have dødsfald ud af bevidstheden, så de forsøger jo nærmest at glemme det efter en uge. Sådan virker det i hvert fald nogle gange Jeg er ikke helt overbevist om at den strategi er sund for dem.

Nembutsu - er det ikke noget med Amida Buddha? Og er det noget mange tendaifolk bruger?

Ja, når du chanter Nembutsu så ære du Amida Buddha . Chanten lyder; Namu Amitabha Butsu (el bare Namu Amida Bu')

Nembutsu er en Pureland praksis som bliver brugt meget i Tendai.
Om det er noget mange bruger i deres daglige praksis derhjemme skal jeg ikke kunne sige, men jeg forstiller mig ikke at der er så mange i vesten der gør, da det er en praksis der kan virke noget "fremmed".  Selv holder jeg meget af den og den har da også været gennemgående i (stort set hele) min praksistid.

Når jeg ikke sørger, så bruger jeg Nembutsu til at minde mig selv om de gode kvaliteter jeg har og kan dele ud af :-)

[Chorin]

Jeg benytter den også sommetider i min praksis, og som Senshin siger, så kan den godt virke lidt fremmede, men det er kun i starten hvertfald for mit vedkomende.

I starten sad jeg og nærmst sagde den inden i mig selv eller hvertfald meget stille - jeg bor nemlig i et lejlighedskompleks, så jeg vill ikke vække opsigt  - men nu kan jeg sige den helt uden tøven - det er ligsom blevet en del af mig på en eller anden måde.

 

[Shomon]

Nembutsu er ret udbredt i Tendai, men især i Japan. I vesten er der dog flere og flere der finder glæde i den form for praksis, og jeg inkluderer den også ofte på retreats.

Du har helt ret i, at de mange dages chanting er god sorgbearbejdelse, og man kan jo aldrig vide om det faktisk også kommer den afdøde til gode. For mig har det i hvert fald været en meningsfuld måde at tage afsked på.

[Chosei]

Jeg har prøvet at finde en beskrivelse af et lille ritual fra den (tror jeg nok) tibetanske buddhisme, som jeg engang læste og fandt smukt og enkelt
 - men det er altså ikke lykkedes mig at finde beskrivelsen igen

Pårørende til afdøde hældte vand i en skål så det flød over.
Hvis der er nogen der kan huske det ritual eller finde det så må de meget gerne give lyd
for jeg fandt det som sagt smukt og enkelt. Det mindede lidt om beskrivelsen hvor man tænder et lys med et andet.

[Seicho]

Jeg har prøvet at finde en beskrivelse af et lille ritual fra den (tror jeg nok) tibetanske buddhisme, som jeg engang læste og fandt smukt og enkelt
 - men det er altså ikke lykkedes mig at finde beskrivelsen igen

Pårørende til afdøde hældte vand i en skål så det flød over.
Hvis der er nogen der kan huske det ritual eller finde det så må de meget gerne give lyd
for jeg fandt det som sagt smukt og enkelt. Det mindede lidt om beskrivelsen hvor man tænder et lys med et andet.

Det lyder som et rigtigt fint lille ritual. Jeg ved at de i Karma Kadjy (og måske endda generelt i tibetansk buddhisme?) også går ret meget op i Phowa, som er en meditation, der skal hjælpe den døde/døende ordentligt afsted og til en måske bedre reinkarnation. Jeg ved ikke om I har hørt om den før eller gjort nogle forsøg med den. Umiddelbart mener jeg at det er noget de mener man helst skal lære på et kursus med en kyndig lærer., fordi den er ret kraftfuld. Jeg kan huske folk talte om, at man får fysiske mærker efter Phowa når det er gjort ordentligt under oplæringen eller noget i den stil. Fx. et mærke i hovedbunden.

[Seicho]

Åh jo! 
Hvad er det, der gør at Nembutsu praksis virker fremmed for folk?

[Senshin]

Åh jo! 
Hvad er det, der gør at Nembutsu praksis virker fremmed for folk?

Jeg kan kun tale for mig selv. Da jeg første gang skulle chante i hondoen virkede det meget underligt. Jeg havde jo aldrig prøvet noget lignende før. Og lige sådan derhjemme. Min mand brød sig ikke om at høre det og det at nærmest synge ord på japansk jeg ikke forstod var bare så fremmede fra noget jeg havde prøvet før. Jeg har aldrig rigtig gjort noget "alternativt"

Og da så jeg fandt ud af at man beder til og ærer en Buddha så synes jeg det gik i mod alt jeg havde lært om buddhismen. Frelse skulle jo komme fra mig selv, ikke udefra. Hvordan skulle jeg tro på at en der sad i et rent land skulle kunne give mig en bedre genfødsel? Det lød jo nærmest som en slags almægtig gud.

Men jeg gav det alligevel en chance som min sensei bad mig om. Og nu er Nembutsu en del af mig og jeg synes ikke jeg kan adskilles fra Amida, så frelsen fra lidelse og en bedre genfødsel kommer stadig fra mig selv.

[Taido]

Interessen for den anden side.

Jeg læser disse indlæg med interesse ikke mindst fordi jeg netop her har meget at bearbejde eller måske blive afklaret omkring.

Jo Phowa er et meget brugt kursus i Oles flok, han underviser i det over hele verden, det som så forskrækker mig er at de som har været med er fuldstændig overbevist om den bevidste død, eller sådan opfatter jeg det.

For mig er livet det vi har her og nu,vi ved vi skal herfra og det vil være fint hvis jeg bare kunne overbevises eller tro på sindets uendelighed og buddhismen er nok for mig det tætteste som er min tro lige nu, medmindre at jeg skal gå i den grøft som siger alt er slut, vi er bare biologi og der er kun forgængelsen og minderne tilbage.

Men så længe vi dyrker den uundgåelige død med respekt og håb, samtidig med at vi ærer det menneske som ikke er her mere med forskellige smukke ceremonier. skader det jo ingen under nogen omstændigheder.
Dernæst er det meget vigtigt at vi i dette liv tør melde vore ønsker ud inden vi skal herfra.

V.H. Viggo

[Lobsang Samten]

Der findes mange metoder til syge og døende i de tibetanske traditioner.
Medicin buddha mantraet, og medicin buddha sadhana.
Phowa (som Viggo nævnte - kræver som regel en indvielse. Men i FPMT er det blevet vurderet at behovet for praksisen overstiger mulighederne for at indvie så mange, så praksisen er blevet frigjort, så alle kan udføre den - Det anbefales dog stadig at det hovedsageligt er indviede der udfører den, men i mangel af bedre.....)
Chenrezig/Avalokiteshvara mantra og sadhana anbefales også.
Sutra recitation kan også være en mulighed.
Lys ofringer, mener jeg også jeg har hørt brugt..... men jeg er ikke 100% sikker.
Mantra og sadhana'er af en af, eller alle tre langt-livs aspekter - Amitayus (bodhisattva aspektet af Amitabha) Hvid Tara og Ushnishavijaya
Meditation på forgængelighed og "tomhed"
Tong-len meditation
Lama Zopa har udgivet denne bog http://www.fpmt.org/shop/product1.aspx?SID=1&Product_ID=1809&Category_ID=8& om lige netop dette emne, hvor de mest almindelige praksis former også er til rådighed.

Generelt er det mit indtryk at du næsten kan bruge en hvilken som helst praksis, og så dedikere de gode egenskaber til den syge eller afdøde.

Da min far døde, brugte jeg hovedsageligt Chenrezig mantra, Medicin buddha sadhana og Tong-len. I de 49 dage fra min far døde skiftede jeg min normale dgl. praksis ud med Tong-len og Chenrezig mantra, og minimum en gang om ugen lavede jeg en kombineret medicin buddha sadhana og Tong-len.

[Lobsang Samten]

http://www.fpmt.org/teachers/zopa/advice/
http://www.fpmt.org/teachers/zopa/advice/death.asp
http://www.fpmt.org/teachers/zopa/advice/pdf/UsingSicknessForthePath.pdf